FCN U/19 kan stadig få guld

Kategorier


FCN U/19 holdt champagnefest efter sidste uges pokalfinale, men i Ligaen ligner det mest sølvmedaljer før sidste spillerunde i Farum Park på lørdag.

FCN U/19 kan stadig få guld

FCN førte 1-0 i Esbjerg men måtte nøjes med 1-1 og skal derfor bruge hjælp i sidste spillerunde for at genvinde DM-titlen

U/19 Liga: Esbjerg-FCN 1-1 (0-1)
Mål: 40. minut: 0-1 Souheib Dhaflaoui. 65. minut 1-1 Søren Andreasen Det lykkedes desværre ikke for FCN U/19 at hente den nødvendige sejr i Esbjerg, som havde givet de unge tigre muligheden for selv at afgøre årets DM-titel. trods føring på 1-0 måtte FCN nøjes med uafgjort 1-1 i topkampen i Esbjerg, og dermed er det vestjyderne, der har skæbnen for egne fødder, når det lørdag kl.15 er afgørelsens sidste halvanden time. Esbjerg fører inden sidste spillerunde med tre point og skal en tur til Lyngby, mens FCN hjemme i Farum Park tager imod SønderjyskE. FCN har bedre målscore end Esbjerg, og tigrene kan altså stadig genvinde sidste års DM-titel med en sejr, hvis Esbjerg snubler og taber i Lyngby. Men lige nu tegner det til, at FCN efter pokaltriumfen i sidste uge må “nøjes” med sølvmedaljer i Ligaen. Kampen i Esbjerg startede livligt med et par store målchancer i begge ender af banen, og langsomt tilkæmpede FCN sig et overtag i spillet. Rasmus Johansson var tæt på at score med et saksespark, og kort før pausen fik FCN fortjent udbytte af dominansen, da Souheib Dhaflaoui fik scoret fra nært hold efter et langt indkast. Dermed var presset på de unge vestjyder, og de forsøgte naturligvis fra 2. halvlegs start at få spillet flyttet lidt længere frem på banen. Da FCN ikke fik udnyttet de muligheder, det gav, kom Esbjergs udligning midt i 2. halvleg. Herefter pressede FCN igen voldsomt på for at score det afgørende mål, men vestjyderne holdt stand, og under den sidste satsning var der store målchancer i begge ender af banen. Men det blev ved 1-1, og dermed har Esbjerg matchbolden i sidste spillerunde, hvor tigrene dog kan se frem til at få medaljer i Farum Park for andet år i træk. Og bliver det ikke guld som sidste år, er sølv og en pokaltriumf også flot i samlingen af trofæer. U/17 Liga: Esbjerg-FCN 0-1 (0-1)
Mål: 25. minut 0-1 Troels Cilius (straffe) FC Nordsjællands U/17 drenge tog alle tre point med sig fra Esbjerg med en smal 1-0 i en kamp, som tigrene kontrollerede fint fra start til slut men med klart det bedste spil i 2. halvleg. Alligevel var det i 1. halvleg, at den afgørende træffer blev sat ind. Troels Cilius Nielsen udnyttede et straffespark begået med Oliver Miltoft. Træner Kasper Kurland kunne glæde sig over sejren og især spillet efter pausen: – Jeg synes, vores spil i 1. halvleg var for langsomt og omstændeligt, men vi kunne gå til pausen med en 1-0 føring, og i 2. halvleg kom der noget mere fart over tingene. – Spillet var klart bedst i 2. halvleg, hvor vi skabte en håndfuld gode målchancer samtidig med, at vi nærmest holdt Esbjerg helt fra muligheder, så det kan vi kun være tilfredse med, lyder det fra Kasper Kurland. Også U/17 slutter også af hjemme i Farum Park på lørdag kl. 13.00 mod Haderslev.