Pragtfuld fodboldkamp mod en overmagt

Kategorier


Joshua John har netop udlignet til 2-2 og kan juble. (Foto: Rie Neuchs)

Pragtfuld fodboldkamp mod en overmagt

FC Nordsjælland fik en god start og udfordrede længe guldfavoritterne, men nordjyderne lod sig aldrig knække, og AaB vandt den underholdende kamp 4-2

Inden dagens kamp i Farum Park havde FCN ikke tabt til AaB i næsten syv år, men den serie er brudt nu. Nordjyderne sejrede fortjent 4-2 i en pragtfuld fodboldkamp, hvor FCN ganske enkelt var oppe mod en overmagt. FC Nordsjællands spillere startede kampen flot og kom foran 1-0, men langsomt arbejdede AaB sig ind i kampen og vendte den på kort tid til 2-1. Heldigvis svarede FCN prompte igen med en smuk udligning. Men kort før pausen viste AaB igen formatet og scorede til 3-2. Det mål tog meget af luften ud af tigrene, så 2. halvleg meget blev spillet på nordjyske præmisser og det kontraspil, de er mestre i og lukkede kampen på til 4-2 midtvejs i 2. halvleg. FCN forsøgte prisværdigt at komme igen, og et langskud fra Jens Stryger på indersiden af trekantsammenføjningen kunne have bragt nyt liv i kampen til slut. Men det var stolpe ud, og AaB vandt fuldt fortjent. 6.872 tilskuere blev vidne til en pragtfuld fodboldkamp, hvor FCN måtte bøje sig for overmagten. AaB ligner en dansk mester og fremstod som det klart bedste hold, der har gæstet Farum Park i meget lang tid. For FCN gælder det nu om at slikke sårene og være klar til kamp igen på søndag i Viborg, så også sæsonafslutningen hjemme i Farum Park mod Brøndby søndag den 18. maj kan blive et brag med masser på spil.   Kampen minut for minut: 2. minut: Nærgående hovedstød fra Uffe Bech.
8. minut: Frispark af Martin Vingaard helt oppe i målhjørnet bliver flot reddet af Nicolai Larsen i AaB-målet.
9. minut: 1-0 Anders AC Christiansen scorer et pragtmål, da han bomber bolden op i målhjørnet ved venstrebenet.
11. minut: Jens Stryger Larsen slipper fri på en tværaflevering fra Joshua John, men Strygers skud ramte lige på AaB-keeperen.
24. minut: 1-1 Anders K. Jacobsens skud rammer Pascal Gregor og snyder David Jensen i målet.
29. minut: 1-2 Hurtigt kontraspil af AaB giver Aners k. Jacobsen skudchancen, og iskoldt knalder han bolden i nettet.
31. minut: 2-2 Anders AC bliver spillet fri i højre side af Morten Nordstrand, og på hans indlæg presser Jens Stryger en AaB-forsvarer til en svag clearing, så Joshua John kan løbe lige mod bolden og knalde den i kassen.
38. minut: Anders K. Jacobsen ved at slippe helt fri, men Andreas Maxsø og til sidst David Jensen får afvist forsøget.
44. minut: 2-3 Kenneth Emil Petersen kaster sig vandret og header et hjørnesparksindlæg i nettet fra nært hold.
60. minut: Jens Stryger header over på indlæg fra Patrick Mtiliga.
62. minut: Indskiftede Kim Aabech er tæt på at nå en lang fremlægning, men får kun snittet bolden forbi mål.
65. minut: 2-4 Efter et boldtab kører AaB-maskinen stærkt kontra, og Kasper Kusk netter med et præcist fladt spark.
87. minut: Jens Stryger Larsen fyrer et glimrende langskud af, men bolden preller af på indersiden af trekantsammenføjningen. Dagens detalje: Anders AC Christiansens mål til 1-0 for FCN. AC var lynhurtigt over bolden, da den blev prikket fra Uffe Bech, og efter et godt træk fyrede AC af med venstrebenet, så bolden susede ind i netmaskerne helt oppe i målhjørnet. Et flot mål. Kampens FCN-spiller: Folkeferie.dk var dagens Man of the Match Partner og valgte Joshua John som dagens bedste FCN-spiller. Statistisk set: Boldbesiddelse:
FCN: 51% – AaB: 49%
Skud:
FCN: 16 – AaB: 11
Skud på mål:
FCN: 6 – AaB: 6
Hjørnespark:
FCN: 4 – AaB: 8 Hørt på spillergangen: Martin Vingaard om den svære kamp på midtbanen: – De var sindssygt gode til at finde rummene mellem forsvar og midtbane, og når de rammer dagen på den måde, er de svære at spille mod. – AaB er klart det bedste hold, vi har mødt i den her sæson. Når de spiller som i dag, skaber de bare så mange målchancer, og de har så mange spillere, der alle kan afgøre kampene. – Deres spilkoncept er stærkt, og de er utroligt dygtige. Vi må bare konstatere, at vi taber til et bedre hold. At AaB ikke allerede er sikker på guld, er deres egen skyld, for de er det bedste hold, lyder det fra Martin Vingaard, der fik en advarsel og derfor må sidde over med karantæne i næste kamp i Viborg på søndag. Lasse Petry havde også den tvivlsomme fornøjelse at løbe i mange AaB-kombinationer på midtbanen: – AaB spiller godt, men vi rammer heller ikke vores niveau defensivt i dag. Og så får de det lortemål lige før pausen. Det gør, at de kan spille på kontra hele 2. halvleg. De har gode muligheder for at vinde guld, og de har fortjent det. Matchfacts:

Superligaen, 31. runde, 7. maj 2014

FCN-AaB 2-4 (2-3)
Mål:
9. minut: 1-0 Anders AC Christiansen, assist Uffe Bech
24. minut: 1-1 Anders K. Jacobsen
29. minut: 1-2 Anders K. Jacobsen
31. minut: 2-2 Joshua John, assist Anders AC Christiansen
44. minut: 2-3 Kenneth Emil Petersen
65. Minut: 2-4 Kasper Kusk
Tilskuere: 6.872 tilskuere
Dommer: Anders Poulsen
Advarsler: Pascal Gregor og Martin Vingaard, FCN.
Nordsjællands startopstilling og indskiftninger:
28 David Jensen
5 Anders ”AC” Christiansen (ind i 69. minut 34 Emiliano Marcondes)
6 Lasse Petry
8 Patrick Mtiliga
10 Martin Vingaard (ind i 78. minut 23 Mario Ticinovic)
11 Morten Nordstrand (ind i 55. minut 9 Kim Aabech)
12 Joshua John
15 Jens Stryger Larsen
18 Uffe Bech
27 Pascal Gregor
29 Andreas Maxsø
På bænken uden at komme ind:
16 Runar Alex Runarsson
17 Søren Christensen
21 Ivan Runje
36 Kristian Lindberg