FCN laver fanzone i Hillerød og Helsinge

Kategorier

FCN laver fanzone i Hillerød og Helsinge

Tirsdag 20. maj 14-17.30 kan du møde FCN-zonen på torvet i Hillerød og onsdag 21. maj i samme tidsrum på Banktorvet i Helsinge

I de næste par dage har du mulighed for at møde FC Nordsjælland og en række af klubbens Superligaspillere i henholdsvis Hillerød tirsdag og Helsinge onsdag. Begge dage i tidsrummet 14-17.30. FCN vil stå for en masse underholdning i dette tidsrum og håber, at rigtig mange vil tage imod de mange udfordringer og tilbud. I samarbejde med Diadora, Select og Faxe Kondi bliver der lavet en skydekonkurrence med gode præmier. Blandt andet dystes der i ”Nordsjællands hårdeste spark”. Fra kl. 15 kommer der også begge steder en stribe Superligaspillere på besøg til en snak og autografskrivning. I Hillerød kommer Anders ”AC” Christiansen, Kim Aabech, Joshua John, Jens Stryger Larsen, Oliver Thychosen, Kristian Lindberg og Anders Mexsø. Dagen efter i Helsinge er det Nicolai Stokholm, Lasse Petry, Martin Vingaard, Morten Norstrand, Søren Christensen, Kasper Lorentzen og Andreas Laudrup. FCN vil begge steder også være repræsenteret af klubbens populære tigermaskot Timba, og der vil blive orienteret om mulighederne som medlem af Tigerklubben. Ligeledes vil det være muligt at købe sæsonkort til rabatpris, og så vil der være en sjov tipskonkorrence med fede præmier. Kom og besøg FCN på torvet i Hillerød tirsdag 20. maj mellem 14.00 og 17.30, eller i samme tidsrum onsdag 21. maj på Banktorvet i Helsinge. Det bliver festligt.