Bjelland: De to har betydet fantastisk meget

Kategorier


Andreas Bjelland har trænet med i FC Nordsjælland hele denne uge for at holde formen ved lige til næste uges landskampe.

Bjelland: De to har betydet fantastisk meget

Andreas Bjelland har trænet med i FC Nordsjælland hele ugen fo at holde sig i gang til landskampene og glæder sig over at kunne være med til at fejre Hjulmand og Stokholm søndag kl. 17 i Farum Park

FC Nordsjællands stærke centerforsvar fra mestersæsonen, Andreas Bjelland og Jores Okore, samles igen i Farum Park. Dog ikke for at spille fodbold, men for at være med til at hylde cheftræner Kasper Hjulmand og anfører Nicolai Stokholm i deres afskedskamp søndag kl. 17 mod Brøndby. Sæsonen er slut for FC Twente, og Andreas Bjelland har derfor trænet med i FC Nordsjælland hele denne uge for at holde sig i form til landskampene i næste uge. På grund af sin lange skadespause er Jores Okore ikke aktuel til landsholdet, men han kommer også i Farum Park på søndag. Både Andreas Bjelland og Jores Okore fik jio valg til FC Nordsjællands All Stars hold, kåret af fansene ved afstemning, men de havde ikke mulighed for at være til stede i Farum Park ved kåringen i forbindelse med AGF-kampen. Men i pausen af søndagens kamp mod Brøndby får fansene så lejlighed til at hylde dem. Og Andreas Bjelland glæder sig over, at han samtidig kan være med til Hjulmands og Stokholms sidste kamp med tigeren på brystet: – Både Kasper og og Stok har betydet så meget for den her klub, og jeg vil rigtig gerne være med til at fejre dem. Nicolai Stokholm har jeg spillet med i hele min tid i FC Nordsjælland, og Kasper Hjulmand havde jeg jo også som træner i Lyngby, før vi begge kom til FCN, så ham har jeg vel haft som træner i 10 år. – Det bliver fedt at være med til at fejre dem. Jeg havde tre fantastiske år i FC Nordsjælland, og jeg er også stolt over at være med på klubbens All Stars hold og på den måde være en del af klubhistorien, siger Andreas Bjelland. FC Twente har et meget ungt mandskab og sluttede på bronze-plads i Æresdivisionen i Holland i denne sæson, og Andreas Bjelland er nogenlunde tilfreds med sæsonen: – Nr. 3 i Æresdivisionen er OK med vores unge hold, og vi kan se frem til at spille play off til Europa League. Jeg synes, det har været en fin sæson for mig, og livet i Holland fungerer godt for både mig og familien. Alting fungerer fint. Kom i Farum Park søndag og hils på Andreas Bjelland og Jores Okore i pausen. Der er fortsat pladser på FC Nordsjællands stemningsafsnit på D-tribunen. Hent din billet online HER xx