Både U/19 og U/17 fik point i Odense

Kategorier


Mikkel Jensen scorede to mål for FCN i udesejren på 3-1 over OB.

Både U/19 og U/17 fik point i Odense

FCN U/19 holder kursen i toppen af Ligaen med en 3-1 sejr over OB, mens U/17 spillede 2-2 med fynboerne.

U/19 Liga OB-FCN 1-3 (1-3)
Mål: 15. minut 0-1 Mikkel Luimes. 35. minut 1-1. 36. minut 1-2 Mikkel Jensen. 43. minut 1-3 Mikkel Jensen. FC Nordsjællands U/19 mandskab holder kursen i toppen af Ligaen med en udesejr på 3-1 over OB. Dermed er FCN stadig førsteudfordrer til topholdet Esbjerg, som tigrene gæster i næstsidste spillerunde, så der er virkelig spænding om DM-titlen, hvor også FCK kan melde sig ind i kapløbet. Træner Peter Feher havde god grund til at være tilfreds med kampen i Odense: – Hele Kampen blev stort set spillet på vores præmisser. Vi fik spillet godt udenom dem og kontrollerede spillet. Der blev vist stort mod i duelspillet, og det var en stor holdindsats. – Vi kommer foran efter et kvarter, og heldigvis slår vi hurtigt tilbage, efter at de fik udlignet ti minutter før pausen. minutter efter var vi foran igen og fik øget til 3-1 inden pausen. Vi kunne også have lavet flere mål i 2. halvleg, hvor vi bl.a. brændte et straffespark, siger Peter Feher. Det var Mikkels Luimes, der bragte FCN foran, og Mikkel Jensen, der med to scoringer sikrede pauseføringen, som blev holdt til slutfløjtet. Næste opgave for FCN er hjemmekamp mod Randers på lørdag kl. 13:00. U/17 Liga OB-FCN 2-2 (1-2)
Mål: 6. minut 0-1 Troels Cilius Nielsen. 20. minut 0-2 Victor Lorentzen. 35. minut 1-2. 60. minut 2-2. U/17 spillede uafgjort 2-2 i Ådalen efter en 1. halvleg, hvor tigrene dominerede og var boldbesiddende og skulle have ført mere end med de to mål, som Troels Cilius Nielsen og Victor Lorentzen lavede. FCN havde bl. a. en afslutning på stolpen efter et mønsterangreb. Men kort før pausen fik OB alligevel reduceret til 1-2, og det åbnede desværre og unødvendigt kampen op. 2. halvleg lagde OB prs med et hav af lange bolde og standardsituationer, og udligningen til 2-2 kom midt i halvlegen. – Men herefter rejste vi os igen og var bedst i den resterende del af kampen, som vi skulle have afgjort til vores fordel på nogle af de store chancer i det sidste kvarter, lyder det fra træner Kasper Kurland. U/17 spiller ligesom U/19 hjemme mod Randers på lørdag kl. 15:15