Afskedsreception for Hjulmand og Stokholm

Kategorier


Nicolai Stokholm forlod banen i Brøndby-kampen til klapsalver og omfavnelse af cheftræner Kasper Hjulmand. (Foto: Boesenfoto.dk) 

Afskedsreception for Hjulmand og Stokholm

Tirsdag kl. 14-17 er der mulighed for at sige farvel til anføreren og cheftræneren i Tiger Lounge i Farum Park

Sæsonens sidste kamp søndag mod Brøndby markerede også et farvel til to personer, anfører Nicolai Stokholm og cheftræner Kasper Hjulmand, der gennem de seneste seks år har betydet utroligt meget for FC Nordsjælland. Derfor holder FC Nordsjælland også en afskedsreception for Nicolai Stokholm og Kasper Hjulmand i Tiger Lounge i Farum Park tirsdag 20. maj kl. 14-17, og alle er velkomne til at kigge forbi og tage afsked med de to klublegender. Tiger Lounge ligger på 1. sal med indgang ved Hotel FC Nordsjælland.