Uffe Bech: En nøglekamp mod Esbjerg

Kategorier


Uffe Bech fik comeback i kampen mod AGF. (Foto: Boesenfoto.dk)

Uffe Bech: En nøglekamp mod Esbjerg

Efter et helt år som skadesplaget er Uffe Bech endelig igen ved at være oppe i omdrejninger, og han glæder sig vildt til kampen i aften kl. 19:00 i Farum Park mod forårets hold

 – Vi har 100% fokus på Superligaen nu, og jeg glæder mig vildt til kampen mod Esbjerg. Det er en rigtig nøglekamp for begge hold, og vi skal nok give den gas, så det kan lykkes for os at få det bedste ud af sæsonafslutningen, lyder det fra Uffe Bech om kampen i aften kl. 19.00 i Farum Park. Efter et helt år som skadesplaget er Uffe Bech endelig igen ved at være oppe i de omdrejninger, der på rekordtid gjorde ham til publikumsfavorit i Farum Park. Efter et ganske kort indhop i hjemmekampen mod AGF fik han en halv time på banen i pokalkampen mod FCK torsdag aften. – Esbjerg er et spændende hold, men jeg har en god fornemmelse. Kampen er meget vigtig for begge hold, og Esbjerg vil gerne være med til at spille fodbold. Jeg synes, vi leverede fornuftigt mod FCK, selv om det ikke lykkedes at få den sejr, vi havde brug for. – Pokalskuffelsen har vi rystet af os nu, og jeg føler mig ikke mærket af skaden længere, men selvfølgelig skal jeg stadig være meget opmærksom på knæet, så det ikke går galt igen, siger Uffe Bech. Han blev ramt af en alvorlig knæskade 4. april sidste år, og da han var klar igen til oktober, nåede han kun indskiftning i to Superligakampe, før en ny skade sendte ham et halvt år mere ud i mørket. Først nu tør hurtigløberen for alvor tro på det igen. – Jeg satser på at kunne hjælpe holdet til nogle sejre her i slutningen af sæsonen, og det føles fantastisk at være tilbage på banen. Kan vi slå Esbjerg, bliver det rigtig sjovt, lyder det fra den altid optimistiske Uffe Bech, der sætter humør i tingene både på og udenfor banen.