U/19 vandt på to mål af Mikkel Jensen

Kategorier


Mikkel Jensen scorede FC Nordsjællands to første mål i U/19 kampen ude mod FCM. (Foto: Boesenfoto.dk)

U/19 vandt på to mål af Mikkel Jensen

FCN U/19 kom hjem fra Midtjylland med tre point for en 3-2 sejr, mens U/17 måtte se sig slået samme sted

Både FCN U/19 og U/17 var på besøg hos FCM i lørdags, og det blev til en sejr og et nederlag. U/19 vandt 3-2 og holder dermed fast i toppen af rækken efter en flot forårsstart, nu med tre sejre i træk. U/17 måtte derimod se sig slået med 1-5 efter en forfærdelig 1. halvleg. For begge hold er næste opgave nu hjemmekamp i Farum Park på lørdag mod Vejle: U/19 kl. 13 og U/17 15:15. U/19 Liga: FCM-FCN 2-3 (0-1)
Mål: 15. minut 0-1 Mikkel Jensen. 50. minut 1-1. 65. minut 1-2 Mikkel Jensen. 80. minut 1-3 Simon Lund. 89. minut 2-3. Det blev en klassisk kamp mellem de to hold. FCN startede kampen fint og kom også foran på et godt mål af Mikkel Jensen, men herefter formåede FCM at sætte deres velkendte høje pres, der slog meget af FCN-pasningsspillet i stykker, så resten af halvlegen blev for meget på ulvenes præmisser. Sådan startede det også lidt efter pausen, hvor FCM hurtigt fik udlignet til 1-1. Men efter knap en times spil fik hjemmeholdet en spiller udvist, og da Mikkel Jensen kort efter slog til for anden gang med en langskudsscoring til en ny FCN-føring på 2-1, fik tigerne fint kontrol over kampen igen. FCN dominerede resten af kampen, og Simon Lund gjorde det til 3-1, inden FCM lige til sidst fik et trøstmål. – Nu fik vi den tredje sejr i træk i foråret, og på lørdag skal vi meget gerne have revanche for efterårets nederlag i Vejle, lyder det fra cheftræner Peter Feher. U/17 Liga: FCM-FCN 5-1 (5-0)
FCN-mål: 5-1 55. minut Benjamin Lund. De unge tigre blev nærmest blæst af banen fra første fløjt i Midtjylland, hvor ulvene bragte sig på 2-0, inden der var spillet 10 minutter. FCN-spillerne lod sig helt overrumple af det massive midtjyske pres, og sådan fortsatte det hele 1. halvleg, der endte med mareridtscifrene 5-0. Med det udgangspunkt var det nærmest en Succeshistorie for FCN at gå ud og vinde 2. halvleg med 1-0. Det viste, at de har moral og vilje til at slå igen, når det ser værst ud, og det kan de trods alt tage med sig hjem pointerer cheftræner Kasper Kurland: – Vi lod os indhylle i deres pres i hele 1. halvleg, hvor vi nærmest virkede kyst. Og vi var for dårlige med bolden til at komme ud af deres pres. Heldigvis tog holdet det til sig som en læring, og det var dejligt at se reaktionen i 2. halvleg. Det var bare drønærgerligt, at vi ikke startede sådan, siger Kasper Kurland.