U/17 fik en sejr med hjem fra Århus

Kategorier


FC Nordsjællands U/17 drenge har nu vundet to kampe i træk.

U/17 fik en sejr med hjem fra Århus

FCN vandt 2-0 over AGF på udebane i U/17 Ligaen, mens U/19 tabte et skridt i toppen med et nederlag på 0-1

FCN var i Århus til kamp med både U/19 og U/17 i weekenden, men kun U/17 fik point med sig hjem. Efter fire sejre i træk måtte U/19 se sig slået med 1-0 af AGF, men det revancherede U/17 med en sejr på 2-0, og dermed holdets 2. sejr i træk. U/19 Liga: AGF-FCN 1-0 (1-0)
Mål: 6. minut 1-0 AGF kom hurtigt foran i hjemmekampen mod FCN, og det blev desværre også kampens eneste mål. Føringen gjorde det muligt for århusianerne at spille afventende og lukrere på kontraangreb, og det gjorde de godt. Tigrene formåede aldrig for alvor at dirke det århusianske forsvar op. – Vi havde mange gode opspil, men vi havde ikke den afgørende tålmodighed til at finde de huller, der kunne have givet mål. Det var skuffende, at vi ikke var skarpere, men vi kommer igen i næste kamp mod Lyngby, lyder det fra cheftræner Peter Feher. Efter fire sejre i træk tabte FCN et lille skridt i toppen af U/19 Ligaen, men målsætningen om at hente 20 point i foråret og spille med om medaljer er stadig en oplagt mulighed. Næste opgave er hjemmekamp mod Lyngby lørdag 3. maj. U/17 Liga: AGF-FCN 0-2 (0-2)
Mål: 5. minut 0-1 Mikkel Mouritz Jensen. 35. minut 0-2 Troels Cilius Nielsen. FC Nordsjællands U/17 hold fik en god start i Århus med en hurtig føring, og da den blev udbygget kort før pausen var vejen banet mod holdets 2. sejr i træk. – Vi spillede noget vaf det bedste, vi har gjort i foråret, og vi var i fin kontrol kampen igennem, både når vi selv havde bolden og i defensiven. Vi burde endda have scoret et par mål mere på nogle rigtig fine angreb, især i 2. halvleg, hvor AGF kom lidt længere frem på banen, siger U/17 cheftræner Kasper Kurland. Næste opgave for FCN U/17 er lige efter påske, hvor Silkeborg kommer på besøg i Farum Park lørdag 26. april.