Truppen til Sønderjyske-kampen

Kategorier

Truppen til Sønderjyske-kampen

2. Påskedag byder igen på Superliga-fodbold når FC Nordsjælland skal spille mod SønderjyskE i Haderslev.

Det er Superligaens nummer 12, som FCN skal besøge, det er dog et SønderjyskE-hold som har fået rettet gevaldigt op på efterårets resultater, men som stadig fire point til op over stregen. FC Nordsjælland kæmper stadig for at tage det sidste afgørende skridt væk fra bundstriden, og kan samtidig snuse til de overliggende pladser som giver adgang til europæiske kampe i den nye sæson. – Vi glæder os til at tage vores momentum fra sejren i Odense med os, og en ny sejr vil give os utrolige perspektiver for resten af sæsonen. Vi vil have taget det afgørende skridt væk fra stregen, og en sejr vil definitivt sende os væk der fra, og det vil samtidig melde os ind i drømmenes land omkring nogle bedre placeringer, men det kræver en sejr og det går vi efter, fortæller Kasper Hjulmand. FC Nordsjælland kommer fra en flot 1-0 sejr i Odense, hvor specielt 1.halvleg var i FCN dominans, desværre for FCN var holdet tvunget til tidlige udskiftninger af Ivan Runje, Uffe Bech og Jens Stryger Larsen. Både Stryger og Bech er dog helt klar igen, hvor Runje er mere tvivlsom, og det bliver først afgjort i løbet af mandagen om kroaten spiller. Mario Ticinovic kommer også til at kigge på fra sidelinjen, da han afsoner karantæne. Du kan høre mere fra Kasper Hjulmand i videoen ovenfor. Truppen til kampen mandag den 21. april kl.13.00 mod SønderjyskE i Haderslev: 28. David Jensen
35. Martin Hansen
5. Anders “AC” Christiansen
6. Lasse Petry
7. Nicolai Stokholm
8. Patrick Mtiliga
9. Kim Aabech
10. Martin Vingaard
11. Morten Nordstrand
12. Joshua John
15. Jens Stryger Larsen
18. Uffe Bech
21. Ivan Runje
27. Pascal Gregor
29. Andreas Maxsø
31. Mikkel Jensen
32. Mads ‘Mini’ Pedersen
33. Nicklas Mouritsen
34. Emiliano Marcondes
37 Oliver Thychosen