Reaktioner fra Nordstrand og Maxsø

Kategorier

Reaktioner fra Nordstrand og Maxsø

20-årige Andreas Maxsø og angriber Morten Nordstrand var begge stolte over den stærke holdpræstation efter sejren over FC København.

Morten Nordstrand: – En kamp som bølger frem og tilbage, og i 2.halvleg lever vi lidt mere på omstillinger. Det var super at vi fik det første mål, og derefter arbejder vi bare hårdt. Det var en god arbejdssejr. – Jeg ser bare (Andreas, red.) Maxsø afslutter, og jeg tænker at den ikke går i mål med den fart, så jeg forsøger at rette den af, og så kan jeg faktisk ikke se hvad der sker, men lige pludselig ligger den inde i målet. Jeg forstår selvfølgelig godt at Kim (Christensen, red.) ikke vil have at jeg score på ham, så det er nok derfor han siger det er et selvmål, fortalte en smilende Morten Nordstrand efter kampen. Andreas Maxsø: – Det var en god sejr, og der var stor cadeau til hele holdet. Dejligt at Pascal (Gregor, red.) og jeg fik rettet lidt op på det efter sidste kamp mod SønderjyskE. Vi vidste at det ville blive en slåskamp, mange dueller, så det var bare kanon at vi kunne komme godt ud af det, sagde MoM Andreas Maxsø efter kampen. Hør reaktionerne fra de to HER.