Truppen til pokalkampen mod FCK

Kategorier

Truppen til pokalkampen mod FCK

Onsdag aften går det løs med den første pokalsemifinale i Parken kl.19.00, og truppen til det opgør er udtaget af trænerteamet.

FC Nordsjælland og FC København har kun en gang tidligere mødt hinanden i DBU Pokalen, og det var i kvartfinalen i 2011, hvor FCK vandt med 2-0 på i 88 og 90 minut. Inden da havde FCN ikke tabt i hele 17 pokal-kampe. – Det er en svær kamp vi skal ind til, og vi skal ind og se om vi kan danne os et godt grundlag inden en returkamp. Det bliver ikke afgjort på den første aften, det vil blive afgjort herinde i Farum Park, siger Kasper Hjulmand. Det er ikke en trup som byder på de helt store overraskelser, der er skiftet ud på en enkelt plads, og det er Emiliano Marcondes som glider ind og ud går Kamal Issah. – Vi går efter denne her pokal, og jeg synes der er rigeligt luft imellem kampene lige nu, og lige nu er det en god situation for en træner, for jeg synes der er flere der banker på til startopstillingen, og vi har mange spillere som har siddet på bænken de sidste kampe, som godt kunne have spillet og som har fortjent mere spilletid, og der kommer mange kampe nu, og jeg er glad for at vi har spillerne til at gå ind og udfylde rollerne, fortæller Hjulmand. Du kan høre mere fra cheftræner Kasper Hjulmand i videoen ovenfor. Kampen bliver sendt på TV3+, men har du planer om at tage ind og støtte tigerne i Parken, så kan du læse mere om begivenheden HER og finde andre FCN-fans som deltager. Truppen til pokalkampen onsdag mod FC København den 26.marts kl.19.00: 28. David Jensen
35. Martin Hansen
5. Anders “AC” Christiansen
6. Lasse Petry
7. Nicolai Stokholm
8. Patrick Mtiliga
9. Kim Aabech
11. Morten Nordstrand
12. Joshua John
15. Jens Stryger Larsen
21. Ivan Runje
23. Mario Ticinovic
27. Pascal Gregor
29. Andreas Maxsø
30. Nicolai Johannessen
34. Emiliano Marcondes
36. Kristian Lindberg
37. Oliver Thychosen
40. Marcus Ingvartsen