Truppen til kampen mod FC Vestsjælland

Kategorier

Truppen til kampen mod FC Vestsjælland

Sidste træning inden lørdagens vigtige kamp mod FC Vestsjælland er overstået, og der er gode nyheder at finde i truppen.

Morten Nordstrand er igen kampklar og er en del af 20-mandstruppen. Angriberen som var en del af hele opstarten, fik problemer med baglåret kort før første kamp i Esbjerg, og har siden siddet ude, men er altså nu i fuld træning igen. – Det er rart at være tilbage igen, og jeg glæder mig selvfølgelig rigtig meget til at kunne hjælpe holdet, så må vi se hvor meget trænerteamet vil bruge mig, fortæller Morten Nordstrand. FC Nordsjælland og FC Vestsjælland har tidligere mødt hinanden en gang i denne sæson, og her løb holdet fra Slagelse med sejren på 2-1. Og det er faktisk det seneste nederlag FCN har haft i Farum Park, hvor holdet kun har tabt fire Superliga-kampe siden sommeren 2011. – Det er en kamp hvor vi har revanche til gode, ikke kun fra i søndags, men også fra sidste gang vi mødte Vestsjælland. Det er et hold, som er meget direkte og som kender deres egne styrker rigtig godt. Hvis vi spiller vores bedste og får flow i spillet, så har vi gode muligheder for at gøre noget ved dem. Vi skal bygge på fra de gode relationer vi havde i Viborg-kampen, og gør vi det så bliver det en kamp på vores præmisser, fortæller Kasper Hjulmand. Nicolai Stokholm er med sikkerhed ude af lørdagens kamp, da han sidder ude med karantæne. Du kan følge kampen på TV3 Sport 1, hvis du ikke kan komme på stadion og ellers blive live-opdateret på Twitter via #FCNFCV Truppen til kampen i Farum Park lørdag den 15.marts kl.17.00: 28. David Jensen
35. Martin Hansen
5. Anders “AC” Christiansen
6. Lasse Petry
8. Patrick Mtiliga
9. Kim Aabech
10. Martin Vingaard
11. Morten Nordstrand
12. Joshua John
15. Jens Stryger Larsen
21. Ivan Runje
23. Mario Ticinovic
24. Kamal Issah
27. Pascal Gregor
29. Andreas Maxsø
31. Mikkel Jensen
34. Emiliano Marcondes
36. Kristian Lindberg
37. Oliver Thychosen
40. Marcus Ingvartsen