Stryger: Glæder mig til opbakningen mod AGF

Kategorier


Stryger på vej væk fra en Viborg-spiller – foto: Rie Neuchs

Stryger: Glæder mig til opbakningen mod AGF

Når FC Nordsjælland på mandag spiller hjemme i Farum Park, så bliver det med fælles opbakning fra både unge talenter og de gamle legender på lægterne.

På tribunen vil fangrupperingerne nemlig få hjælp til opbakningen af klubbens talentspillere, akademi-hold og repræsentanter for de 65 samarbejdsklubber, og det er en tanke som Jens Stryger Larsen synes er fed.

– Da vi fik det af vide var det en super fed nyhed, for der er intet federe end at spille foran et toptændt publikum, og selvom vi stort set altid kan se at der sker mange ting op til vores kampe, så glæder vi os da til den opbakning som venter på mandag. Det er en god ide med en festdag, fortæller Jens Stryger Larsen.
Trommerne skal i gang på mandag – foto: Rie Neuchs Og der er brug ekstra opbakning i en tæt Superliga, hvor hvert et point kan afgøre vigtige placeringer i tabellen.

– Det er en sindssyg vigtig kamp i en virkelig tæt liga, hvor der bare ikke er nogle lette kampe. Vi er tre point fra stregen og kun fire fra en plads i Europa, så hvert enkelt point gør en stor forskel. Vi er igen på hjemmebane, og vi skal ud og have kontrol på kampen, for vi føler os altid godt tilpas i Farum Park. – Vi håber selvfølgelig at kampen udvikler sig til vores fordel, men skulle det være som i midtjylland, så er vi også klar til at slås for at vinde alle pointene. Det skal publikum være klar over, og jeg håber, de vil give den gas hele vejen igennem, siger Stryger.

Du kan købe din billet til kampen HER.