Spillerne: Vi skal klare presset

Kategorier

Spillerne: Vi skal klare presset

FC Nordsjælland-spillerne ved godt at de seneste par runders præstationer ikke har været tilfredsstillende, men glæder sig samtidig til lørdagens kamp.

Der bliver arbejdet stenhårdt på at forbedre sig på alle områder, og netop kampen mod guldaspiranterne fra FCM er noget spillerne ser frem til: – Vi graver os ikke ned, det er der absolut ingen grund til. Det er aldrig sjovt at komme til træning dagen efter et nederlag, men man må lære af det, lægge nederlaget bag sig, og så arbejde frem mod næste kamp, siger Jens Stryger Larsen, der bakkes op af sin anfører. – Vi skal op på hesten igen, længere er den ikke. Vi har lidt et nederlag, men vi er langt fra færdige og vi ved, hvad der skal til. Vi skal kunne rejse os igen, og vi skal kunne klare det pres. Det handler om at få en masse tro og energi ind i holdet igen, fortæller Nicolai Stokholm. Lørdag venter Superligaens tophold FC Midtjylland, og der er ingen tvivl om det bliver en svær opgave. – Vi ved godt at FC Midtjylland er favoritter forud for kampen, men vi er ikke slået ud af de to nederlag. FCM skal jo have tre point i guldkampen, men vi er i den grad klar til at gå efter overraskelsen, fortæller David Jensen. Hør mere fra spillerne i videoen ovenfor.