Emiliano scorede for U/19 landsholdet

Kategorier


Emiliano Marcondes scorede til 2-0 for Danmarks U/19 landshold i 2-1 sejren i Montenegro. (Foto: Boesenfoto.dk)

Emiliano scorede for U/19 landsholdet

Med tre FCN-spillere i startopstillingen vandt det danske U/19 landshold 2-1 i den første kamp i Montenegro

Danmarks succesrige U/19 landshold skal i slutningen af maj og begyndelsen af juni spille med i den afgørende 2. EM-kvalifikationsrunde i Spanien om billet til EM-slutrunden, og som forberedelse er U/19 landstræner Bent Christensen Arensøe i denne uge taget til Montenegro for at spille to testkampe. Den første blev spillet i går, og Danmark vandt med 2-1 efter en rigtig god indsats, der lover godt for holdets muligheder. FCN havde tre spillere i startopstillingen: Nicklas Mouritsen, Emiliano Marcondes og Mikkel Jensen. FCN kunne gå til pausen med en 1-0  føring på en scoring af Jannik Pohl fra AaB, og den føring blev udbygget midt i 2. halvleg, da Emiliano Marcondes nettede til 2-0. Montenegro fik et straffespark mod kampens slutningen og dermed reduceret til 1-2. De to hold mødes igen i morgen kl. 15:00. Emiliano Marcondes var tilfreds med indsatsen: – Det var lidt hårdt med løbearbejdet i varmen, men jeg synes, spillet ser fornuftigt ud med henblik på EM-kvalifikationen. Vi havde fint styr på Montenegro i dag, lyder det fra Emiliano Marcondes.