17.000 på facebook

Kategorier

17.000 på facebook

FC Nordsjælland bruger mange ressourcer på sociale medier og det giver resultater.

FC Nordsjælland har en klar strategi om, at være så tæt på fansene som overhovedet muligt. Det gælder i hverdagen, hvor alle er velkomne til træningen i Farum Park, det gælder på kampdage, hvor spillerne altid kigger forbi autografzonen efter kampen og bruger tid med fansene, og det gælder på de sociale medier, hvor vi dagligt bringer stort og småt fra livet i og omkring FC Nordsjælland. Vi er glade for at opleve en stærkt øget interesse for vores aktivitet på alle elektroniske medier, hvor vi denne vinterpause har rundet indtil flere milepæle, og i denne uge rundede 17.000 fans på facebook! Blandt de mange venner på facebook trækker vi i dag lod om et par originale fodboldstøvler, som Martin Vingaard har doneret til formålet – og sådan vil det også være, når vi runder 18.000, 19.000, 20.000 osv. For hvert hjørne søsætter vi en helt speciel konkurrence blandt vores facebook-venner og vi kan godt love, at de næste præmier er mindst lige så fede som Vingaards støvler. Du har mange muligheder for at følge FC Nordsjælland helt tæt: Facebook
Daglige opdateringer, konkurrencer, videoklip, billeder små historier Twitter
De hurtige opdateringer, news, nu og her-shouts, live-updates fra kampene og de korte linjer.

FCN TV
Alle de fede videoer, highlights, interviews, GoPro action og meget mere. Husk at abonnere, så du får det hele med. FCNews
Nyheder i din inbox. Alt det, vi ikke bringer på de andre medier. Konkurrencer og eksklusivt indhold, der kommer endnu tættere på. Meld dig til via forsiden på fcn.dk. Klik HER Tigerklubben
FCNews for de yngste! Tigerklubben blev relanceret i 2014 – med masser af nye fede fordele, adgang til kampene og eget eksklusivt nyhedsbrev. Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores medieportefølje og nye ting er på vej – følg med og glæd dig!