Værd at vide før dagens kamp mod Viborg

Kategorier


Martin Vingaard lægger her an til skud overfor Jacob Egeris (nr.4) i kampen mod Viborg i juli. (Foto: Boesenfoto.dk)

Værd at vide før dagens kamp mod Viborg

FC Nordsjælland spiller i aften kl. 18:30 hjemme mod Viborg, og her er lidt statistiske vinkler på kampen.

VIDSTE DU AT… …det er fem sæsoner siden, Viborg sidst var i Superligaen, og at de to hold mødtes i Farum Park i 2. spillerunde, hvor kampen endte 1-1. FCN har mødt Viborg 19 gange, og FCN har vundet 13 af kampene, 2 er endt uafgjort, mens Viborg har 4 sejre. 11 af kampene er spillet i Farum Park, og her har FCN vundet 8 og tabt 2, mens kun efterårets møde er endt remis. …Viborg her i januar blev tvunget til at skifte træner på grund af en skade. Alderspræsidenten blandt Superligaens trænere, Ove Christensen, måtte på grund af en alvorlig knæskade opgive at fortsætte i jobbet, og han er blevet erstattet af den tidligere Brøndby-træner Auri Skarbalius. …kampen bliver et gensyn med Hareskov-drengen Jacob Egeris, der spillede for FCN i halvandet år fra januar 2011 til sommer 2012, inden han først blev udlejet til Viborg og senere skiftede permanent til den midtjyske domkirkeby og var med til at sikre oprykningen til Superligaen. …FCN-keeper David Jensen er udtaget til Danmarks U/21 landshold, der spiller EM-kvalifikationskamp mod Estland i Farum Park på onsdag. David Jensen vogtede buret for FCN i Esbjerg og diskede op med flere flotte redninger, inden han kort før pausefløjtet måtte se sig passeret for første gang i Superligaen i sin fjerde kamp. …FCN kun har tabt tre Superligakampe i Farum Park i de seneste to år. I denne sæson er det kun blevet til et nederlag hjemme. Det var mod FC Vestsjælland i 7. spillerunde. De øvrige ni kampe foran eget publikum har givet fem sejre og fire uafgjorte kampe. …FCN nu har scoret i 23 Superligakampe i træk på hjemmebane