Talenterne flyves ind

Kategorier


Cheftræneren kan se frem til at se de helt unge FCN-talenter på La Manga – foto: fcn.dk

Talenterne flyves ind

Der er unge FCN-spillere om bord i to af de fly, der lander i Alicante senere søndag. De yngste spillere fra A-truppen og unge talenter bliver fløjet ind for at deltage i træningslejrens sidste uge.

Cheftræner Kasper Hjulmand fortæller: – Vi henter både de yngste A-trup spillere og andre talenter ind fra Viareggio-turneringen i Italien, hvor de har gjort det rigtig godt med to uafgjorte og en sejr mod stærke modstandere. – Det handler om, at vi har gode erfaringer med at integrere U/19 og A-truppen, hvor både spillere og trænere er tæt knyttet sammen på alle niveauer. Overgangen mellem U/19 og Superligaen gøres så kort som muligt og selvom vi har meget at gøre med hinanden til hverdag betyder 24 timer i døgnet i en uge rigtig, rigtig meget. – De unge kommer til at arbejde på lige fod med resten af A-truppen og vi vil også benytte dem i kamp på onsdag. Vi bruger en del ressourcer på integrationen, blandt andet via et arrangement som det her med at flyve dem ind, men det er en investering for fremtiden. En fremtid, der lynhurtigt kan blive til nutid for en eller flere af spillerne. som sagtens kan blive en del af vores forår i Superligaen. – Vores U/19-træner Peter Feher, som også er en tæt del af Superliga-dagligdagen, er en vigtig del af arbejdet, og han kommer også til Spanien her til eftermiddag. Det gør vi for at sikre os kontinuiteten i arbejdet med spillere og spillet i hele organisationen, og det giver os mulighed for at udvikle både talent-delen og arbejdet med A-truppen. – Jeg var også med U/19 i Viareggio og Peter kommer nu her – det giver os rigtig meget, at vi på den måde integrerer og strømliner arbejdet i alle dele af den sportslige organisation, så vi får mest ud af den relativt store investering. – Fra i morgen tidlig er alle spillere med i træning og forberedelserne til forårets angreb på Superligaen, runder Hjulmand af.