Intens genoptræning hjemme i Farum Park

Kategorier


Søren Christensen knokler på motionscyklen og i styrkerummet med sin genoptræning hjemme i Farum Park.

Intens genoptræning hjemme i Farum Park

Søren Christensen, Kasper Lorentzen og Joe Sise arbejder alle tre hårdt med genoptræningen herhjemme, mens resten af truppen forbereder sig under sydlige himmelstrøg

Det var ikke hele FC Nordsjællands førsteholdstrup, der satte sig i flyet med kurs mod La Manga for en uge siden. Tre af spillerne fra “skadesstuen”, Søren Christensen, Kasper Lorentzen og Joe Sise er blevet hjemme for at genoptræne i Farum Parks styrke- og motionsrum. Søren Christensen blev ramt af en drilsk lyskenskade i slutningen af sidste sæson, og kæmpede hele sommeren og første halvdel af efterårssæsonen for at blive spilleklar. Det lykkedes også “SC at blive klar til comeback midt i efterårssæsonen, hvor han var med til at dreje holdet tilbage på vindersporet, inden det efter fire kampe desværre gik galt igen. Siden har Søren Christensen arbejdet intenst med endnu et langt genoptræningsforløb, og forholdene til dette er bedre hjemme i Farum Park end på træningslejren i La Manga: – Det er ikke så sjovt, men vi herhjemme kæmper alt, hvad vi kan for at blive spilleklar hurtigst muligt. Og når jeg alligevel ikke er klar til at være med på træningsbanen, har vi bedre genoptræningsfaciliteter herhjemme i Farum Park, end der er i La Manga. – Selvfølgelig ville man allerhelst have kunnet deltage sammen med de andre i forårsoptakten, hvor træningslejren altid er noget specielt. Men lige nu må jeg bare fokusere på det, jeg kan lave i styrkerummet for at komme tilbage på banen hurtigst muligt, siger Søren Christensen. Hvornår “SC” kan gøre comeback er ikke til at sige nøjagtigt, men alle håber naturligvis at se ham på banen igen i forårssæsonen. For Kasper Lorentzen og Joe Sise har det længere udsigter, men de slider også hårdt i det på hjemlig grund. Se update på skadesstuen HER