Hjulmand: Vi skal spille os helt ud

Kategorier

Hjulmand: Vi skal spille os helt ud

FC Nordsjælland tager hul på hjemmebanen når der i aften, fredag, åbnes for Superliga-bold i Farum Park.

Cheftræner Kasper Hjulmand forventer et top tændt FCN-hold, som er klar til at kæmpe for hver en meter på banen. – Vi skal spille os helt ud i aften, jeg forventer at se spillere, som har den helt rette attitude og gejst. Sejre og mål kommer ikke af sig selv, man skal gøre sig fortjent til dem, der skal arbejdes for dem, og det er ligegyldigt hvilken spillestil man har, så skal der kæmpes for hver en meter. – Derudover bliver rytmen i vores spil vigtig, det er grundlaget for hele vores måde at gøre tingene på. Der er ingen undskyldning for ikke at kunne arbejde sig ind i kampen og få det til at fungere i aften. Hvis ikke vi finder rytmen, positioner og arbejdsomheden bliver det en lige kamp. – Alle ved at det er en vigtig kamp, men vi ved også, at vi kan og at vi har evnerne, og det skal vi vise i aften, slutter Hjulmand før aftenens opgør mod Viborg FF. Du kan læse mere om hvad der sker på kampdagen HER. TV3 Sport 1 sender kampen, hvis ikke du har mulighed for at komme i Farum Park. Derudover kan du blive opdateret på Twitter via #FCNVFF.