Flot sejr med chancer til mere

Kategorier


En glad anfører Stokholm jubler sammen med den dobbelte målscorer Kim Aabech. (Foto: Boesenfoto.dk)

Flot sejr med chancer til mere

FC Nordsjælland vandt 2-0 over Viborg på to mål af Kim Aabech i en kamp, hvor tigerne holdt tempo og viste højt format

FC Nordsjællands spillere rejste sig på flotteste vis efter den svage forårspremiere i Esbjerg. Hjemme i Farum Park satte tigerne sig på kampen mod Viborg fra første fløjt, og sejren på 2-0 var alt for lille efter spil og chancer. Men den var der, og den var sikker. Det er det, der betyder noget i den tætte Superliga, hvor hvert eneste point tæller. Nu rykker FCN igen pænt frem i tabellen og får tanket selvtillid. Publikum i Farum Park og de energiske spillere måtte dog vente længe på forløsningen, for selv om FCN vadede i store målchancer og var totalt styrende, reddede Viborgs fremragende keeper alt, indtil det kort før pausen endelig lykkedes Kim Aabech at snige bolden ind til 1-0. Ti minutter efter pausen var Kim Aabech igen på pletten med et veltimet hovedstød til 2-0 på et frisparksindlæg. Det kunne sagtens være blevet til flere FCN-scoringer, men det vigtigste var, at sejren blev kørt sikkert hjem på kontrolleret og pasningssikret spil. Kampen minut for minut: 9. minut: Skudchance til Mario Ticinovic på flot opspil af Kim Aabech og indlæg Joshua John.  
16. minut: Mario skyder over mål på stinking fra Aabech.
17. minut: Kim Aabech header fra nært hold på høj bold fra Mario Ticinovic, men Viborgs målmand Peskovic præsterer en mirakelredning.
18. minut: Fire dobbelt målchance til FCN. Først to afslutninger af Kim Aabech og derefter to af Nicolai Stokholm indenfor ti sekunder, men hver gang blev der blokeret heldigt lige foran målstregen.
32. minut: Kim Aabech header over mål på indlæg fra Jens Stryger Larsen.
40. minut: Viborgs eneste forsøg i 1. halvleg, men Jakob Egeris skyder over mål
44. minut: 1-0. Endelig lykkes det Kim Aabech at sende bolden i kassen fra nært hold helt ude ved stolpen efter ripost på skud fra Nicolai Stokholm.
45. minut: Anders ”AC” Christiansen rykker solo og skydergodt, men igen redder Peskovic.
52. minut: Godt skud af Viborgs Wilton men lige forbi David Jensens mål.
55. minut: 2-0. Hovedstød af Kim Aabech på frisparksindlæg fra Patrick Mtiliga.
68. minut: ”AC” rammer trekantsammenføjningen med et godt skud.
69. minut: Jens Stryger skyder lige over mål fritspillet efter smart bandespil med Mario
83. minut: Skudchance til Kristian Lindberg men blokeret i sidste øjeblik.
85. minut: Skud med venstrebenet af Joshua John efter lang solotur. Kampens detalje: FC Nordsjællands mål til 2-0 kom efter en indøvet detalje, som FCN har prøvet et par gange tidligere ved frispark. Vingaard og Patrick Mtiliga lader som om, de diskuterer, hvem der skal sparke. Pludselig løber Mtiliga i position til en stikning, men da Vingaard bare afventer, lunter Mtiliga stille tilbage til bolden og smækker den indover. FCN-spillerne i feltet ved præcis, hvornår bolden kommer og tre mand var rykket fri på det helt rigtige tidspunkt. Aabech headede bolden ind. Lagde du mærke til: At FC Nordsjælland gav debut til den unge angriber Marcus Ingvartsen, der netop er fyldt 18 år. Han fik små ti minutter på banen i sin første Superligakamp Statistisk set:

Statistik fra kampen:
Boldbesiddelse 63% mod 37% i favør af FCN.
Skud: FCN 25, Viborg 7.
Skud på mål: FCN 10, Viborg 1.
Hjørnespark: FCN 7, Viborg 2. FC Nordsjælland har nu scoret i 24 hjemmekampe i træk i Superligaen. David Jensen spillede sin femte Superligakamp og har holdt clean sheet i de fire. Man of the Match: Langelænder var dagens Man og the Match Partner og havde en let opgave, da de pegede på kampens dobbelte målscorer Kim Aabech, der spillede en rigtig flot kamp. Hørt på spillergangen: Patrick Mtiliga om detaljen, der gav målet til 2-0: – Det er så dejligt, når det lykkes. Vi har trænet flere forskellige frisparks- og dødboldkombinationer, og det har været tæt på at lykkes et par gange før. Men endelig var den der. Jeg tror, Viborg blev lidt overrasket på indlægget, og vi havde vel tre fire mand, der stod i kø for at score. Anfører Nicolai Stokholm havde de sidste to skud i situationen med fire afslutninger på ti sekunder: – Det var helt sindssygt, at de fik blokeret alle fire skud. I den situation skulle vi bare have scoret. Men det er lige meget nu. Vi vandt, og vi havde kontrol over kampen.
– Vi vidste, at de ville komme og stå kompakt, og det havde vi også besvær med at bryde op i efteråret. Men det var godt med målet lige før pausen, for så vidste vi, at de måtte komme lidt længere frem. Vi skal bruge sejren til at tanke selvtillid, og vi ved, at vi kan spille bedre endnu. Den dobbelte målscorer Kim Aabech var en glad mand: – Jeg synes, jeg har fundet min rolle på holdet, og jeg fik en masse indlæg i dag. Vi har fantastiske angribere i truppen, og nu hvor ”Nord” er skadet, må jeg jo prøve at gribe chancen.   Matchfacts:

Superligaen, 20. runde, 28. februar 2014

FCN-Viborg 2-0 (1-0)
Mål:
44. minut: 1-0 Kim Aabech, assist Nicolai Stokholm.
55. minut: 2-0 Kim Aabech, assist Patrick Mtiliga
Tilskuere: 3.112 tilskuere
Dommer: Anders Poulsen
Advarsler: David Boysen, Viborg
Nordsjællands startopstilling og indskiftninger:
28 David Jensen
5 Anders ”AC” Christiansen (ind i 72. minut 36 Kristian Lindberg)
7 Nicolai Stokholm
8 Patrick Mtiliga
9 Kim Aabech
10 Martin Vingaard (ind i 88. minut 6 Lasse Petry)
12 Joshua John
15 Jens Stryger Larsen
21 Ivan Runje 
23 Mario Ticinovic (ind i 84. minut 40 Marcus Ingvartsen)
27 Pascal Gregor
På bænken uden at komme ind:
35 Martin Hansen
29 Andreas Maxsø
30 Nicolai Johannesen
34 Emiliano Marcondes