FCN møder spansk hold

Kategorier

FCN møder spansk hold

FC Nordsjælland spiller onsdag eftermiddag sin anden træningskamp på træningslejren mod La Union.

La Union spiller i denne sæson i den spanske Segunda Division B. Cheftræner Kasper Hjulmand ser frem til at se de spillere i aktion, som ikke fik så meget spilletid i lørdagens sejr over FC Astra. – Vi har lidt sygdom i truppen, men vi håber på, at de bliver klar. Der er ingen tvivl om at de spillere, som ikke fik så meget spilletid forleden dag, kommer helt sikkert i aktion. Vi skal have strukket spillerne ud på de 90 minutter, og så skal vi bygge videre på vores spil. Der var mange omstillingerne forleden dag, og den part af spillet skal vi i hvert fald forsøge at udnytte bedre, fortæller Kasper Hjulmand. Kampen bliver ikke livestreamet, så hvis du vil være opdateret på kampen skal du følge med på vores Twitter-profil. Senere i aften kommer der referat, reaktioner og highlights på fcn.dk og fcntv.dk. Der er kickoff kl.16.00 i La Manga.