FCN indgår baneaftale med 4 klubber

Kategorier

FCN indgår baneaftale med 4 klubber

AB, HB Køge, Brønshøj og Hvidovre fra NordicBet Ligaen har alle indgået en aftale om at benytte Farum Park i tilfælde af, at deres egen bane ikke er kampklar.

Ud over FC Nordsjællands hjemmekampe og daglige træninger for samtlige hold i klubben plus FCN Akademiet, lægger Farum Park i dette forår faciliteter til U21-landsholdet, Finalerne i Ekstra Bladets Skoleturneringer og talent-pokalfinaler hos DBU såvel som DBU Sjælland. Dertil kommer nu potentielt fire hold fra NordicBet Ligaen, som har indgået en aftale om, at benytte Farum Park i tilfælde af, at deres egen bane ikke er kampklar. Bestyrelsesformand Allan K. Pedersen udtaler: – Fra og med næste sæson betyder licenskravene, at alle klubber i NordicBet Lgaen skal have varme i banen. Der kan dog gives dispensation, forudsat at klubberne har indgået en aftale med et stadion, der opfylder samme krav. – Farum Park opfylder til fulde alle licenskrav, og da vi ikke har samme udfordringer som andre stadions med overbelastning af banen, har vi haft mulighed for at hjælpe klubberne i NordicBet Ligaen med aftaler, der gør at de kan udnytte de gode forhold på FC Nordsjællands hjemmebane, skulle det blive nødvendigt. – Med U21-landskamp, Ekstra Bladets Skolefinaler og pokalfinaler i både DBU og DBU Sjællands talent-pokalturneringer er der i forvejen lagt op til masser af aktivitet i Farum Park, og med de nye aftaler kommer vores investering i kunstbanen nu også flere andre klubber til gode. Det bekræfter os igen i, at vi valgte rigtigt, da vi sammen med kommunen lagde banen, lyder det fra AKP’s side. Første Superligakamp i Farum Park dette forår afvikles fredag d. 28. februar kl. 18:30. Modstander er Viborg FF og billetsalget er gået i gang. Køb din billet online HER