Vingaard og Ticinovic spillede mest

Kategorier


Martin Vingaard spillede samtlige 18 Superligakampe i efteråret og var en populær spiller hos fansene. (Foto: Boesenfoto.dk)

Vingaard og Ticinovic spillede mest

Et statistisk kig på FC Nordsjællands 18 Superligakampe i efteråret.

Martin Vingaard var den eneste spiller, der deltog i samtlige 18 Superligakampe for FC Nordsjælland i efteråret, men Mario Ticinovic spillede lige så mange minutter i sine 17 kampe på banen. Begge var med fra start i 17 kampe, og Martin Vingaard blev indskiftet  mod Brøndby i den eneste kamp, hvor han ikke startede inde. I alt blev det til 1378 spilleminutter for Martin Vingaard i Superligaen i efteråret. Mario Ticinovic nåede et minut mere, nemlig 1379, selv om han slet ikke var på banen i udekampen mod OB. I alt var 29 forskellige spillere i aktion for FCN i efterårets 18 Superligakampe, og målt på antal kampe ser toppen således ud: 18 kampe: Martin Vingaard
17 kampe: Mario Ticinovic
16 kampe: Anders ”AC” Christiansen
16 kampe: Pascal Gregor
15 kampe: Nicolai stokholm
15 kampe: Patrick Mtiliga
15 kampe: Jens Stryger Larsen
15 kampe: Martin Hansen
14 kampe: Lasse Petry Måler man på antal spilminutter på banen, ser topplaceringen således ud: 1379 minutter: Mario Ticinovic
1378 minutter: Martin Vingaard
1350 minutter: Nicolai Stokholm
1350 minutter: Martin Hansen
1302 minutter: Patrick Mtiliga
1302 minutter: Michael Jakobsen
1288 minutter: Anders ”AC” Christiansen
1213 minutter: Pascal Gregor
1212 minutter: Jens Stryger Larsen Med til den historie hører også, at netop Martin Vingaard og Mario Ticinovic sammen med Anders ”AC” Christiansen er de eneste, der har spillet med i samtlige FC Nordsjællands 4 europæiske og 3 pokalkampe gennem efteråret 2013. Vingaards total når således op på 25 kampe, mens Ticinovic står på 24, når alle turneringer regnes med. FC Nordsjælland scorede 20 mål i Superligaen i efteråret, og de fordelte sig på 11 spillere. Joshua John blev topscorer med 5 træffere, mens Morten Nordstrand og Nicolai Stokholm hver nettede 3 gange. Joshua John brugte 965 spilleminutter om sine 5 mål, mens Nordstrand scorede sine 3 i sine kun 588 minutter på banen. Joshua brugte således 193 minutter på hvert af sine mål, mens Nordstrand skulle bruge tre minutter mere, nemlig 196 minutter, på hver scoring. Efterårets absolutte substitut-konge var Kim Aabech, der blev skiftet ind i 9 kampe, altså præcis hver anden kamp i gennemsnit. Dertil kom 4 kampe fra start, så Kim Aabech samlet nåede op på 13 Superligakampe for FCN. Det er meget tydeligt ud fra statistikken at se, hvordan FC Nordsjællands efterår har været splittet i to lige dele med modsat fortegn:
I første halvdel gav de 9 kampe kun 1 sejr og i alt 5 point.
I anden halvdel gav de 9 kampe kun 1 nederlag og i alt 18 point. Se hele den nørdede statistik kamp for kamp. Hvem fik advarsler, og hvem blev udskiftet flest gange? Få svaret ved at KLIKKE HER