Vingaard glæder sig til træningskampene

Kategorier

Vingaard glæder sig til træningskampene

Selvom der ikke er point på spil i de kampe som støvlerne snørres for at spille i øjeblikket, så ser Martin Vingaard træningskampene som en lille gulerod under den hårde og til tider sure vintertræning.

– Man glæder sig til de her kampe, fordi det er en lille pause fra den mere fysiske træning, og selvom man godt ved at det høre til, så er kampene alligevel et lille afbræk, som man går og glæder sig til, siger Vingaard. – En opstart ligger efterhånden på rygraden, men det her er alligevel nyt for mig, i og med at det er en ny klub, og jeg er lidt mere nysgerrig på hvordan det forløber, og indtil videre har det været positivt. Vi har en god balance på holdet og der bliver arbejdet rigtig godt hos alle mand, fortæller Martin Vingaard. Midtbanespilleren kan se frem til 3x45min når FC Nordsjælland i morgen, lørdag, spiller mod Helsingborg i Farum Park kl.12.00. Hvis ikke du kan finde vej til Farum Park, så kan du følge kampen på vores Twitter profil eller på kanalsport.dk, som sender kampen.