U/19 arbejder målrettet mod Viareggio Cup

Kategorier


FCN vandt i efteråret en international turnering i Belgien og nu venter den stærke Viareggio Cup i Toscane i Italien.

U/19 arbejder målrettet mod Viareggio Cup

– Ferien har været kort, og hele foråret bliver en hård test for spillerne, siger FC Nordsjællands U/19 cheftræner Peter Feher

Når sæsonen er slut, venter overgangen til seniorspiller for over halvdelen af FC Nordsjællands U/19 trup, og det kommende halve år skal bruges på målrettet at forberede spillerne til seniorlivet og de udfodringer, det byder på som fodboldspiller. – Vi deltager i år igen i den store internationale turnering, Viareggio Cup i starten af februar, og lige nu er al forberedelse målrettet den turnering i Toscana, hvor spillerne vil blive maksimalt udfordret. Vi har kortet juleferien af med en uge, så vi kan være bedst muligt rustet, siger FC Nordsjællands U/19 cheftræner Peter Feher. Inden afgangen til Italien 1. februar spilles der allerede nu på torsdag 16. januar en træningskamp mod Brøndby i Farum Park kl. 17.45, og søndag 25. januar spiller FCN træningskamp ude mod FCK. Der afvikles også en intern træningskamp mellem Viareggio-holdet og Superligaholdet, før kursen sættes sydpå for de unge tigre. FC Nordsjælland er forsvarende mester i U/19 Ligaen, men resultaterne i efteråret levede ikke helt op til forventningerne. Ved vinterpausen er FCN placeret på en 6. plads blandt de 13 hold: – Vi har evalueret efteråret, og vi skulle have haft tre til seks point mere, hvis det skulle have været godkendt. Det gør vi forhåbentlig bedre i foråret, men lige nu har vi al fokus på deltagelsen i Viareggio Cup, hvor spillerne vil blive presset til det yderste. – Fra nu af bliver det en lang test af spillerne, hvor de skal hærdes og modnes. Vi skal forsætte udviklingen af kendskabet til vores spillestil og lære at magte den i et højere tempo. Viareggio Cup er den første eksamen, og derefter kommer flere samtræninger med Superligaholdet og foråret i Ligaen, som vi først laver vores målsætning for, når vi er retur fra Italien, siger Peter Feher. KLIK HER for at se hele FC Nordsjællands U/19 trup