Truppen klar til Viareggio Cup

Kategorier


Pascal Gregor spiller kun de to første kampe ved Viareggio Cup, hvorefter han tilslutter sig FC Nordsjællands træningslejr på La Manga. (Foto: Boesenfoto.dk)

Truppen klar til Viareggio Cup

FC Nordsjælland tager afsted til Toscana med en stærk U/20 trup til den store internationale ungdomsturnering i starten af februar

Efter et års fravær deltager FC Nordsjælland igen i Viareggio Cup, der spilles på en række forskellige baner i hele Toscana i de første to uger af februar. FCN har to gange tidligere været med i den stærke ungdomsturnering, der virkelig er med til at hærde talenterne. Turneringen er for U/20 spillere, og FCN kan således forstærke klubbens U/19 mandskab med de fire årgang 94 spillere, der er i Superligatruppen, Kristian Lindberg, Pascal Gregor, Andreas Maxsø og Nicolai Johannessen. Desuden er også Superligatruppens to årgang 95 spillere med, Emiliano Marcondes og Mikkel Jensen. Hidtil har FC Nordsjællands U/19 trup haft Oliver Weber som den eneste målmand, men nu er også den nyindkøbte unge islænding Runar Alex Runarsson klar til opgaverne som keeper i U/19 Ligaen og således også med i FC Nordsjællands trup til Viareggio Cup. Truppen ser således ud med spillernumre: 1 Oliver Weber
2 Simon Lund
3 Pascal Gregor
4 Andreas Maxsø
5 Nicklas Mouritsen
6 Nicolai Johannessen
7 Johannes Ritter
8 Mathias Hebo Rasmussen
9 Emiliano Marcondes
10 Kristian Lindberg
11 Mikkel Jensen
12 Mads Pedersen
13 Emil Erbas
14 Marcus Ingvartsen
15 Christian Køhler
16 Runar Alex Runarsson
17 Souheib Dhaflaoul
18 Mads Danekilde
19 Rasmus Johansson
20 Mikkel Song Hansen
21 Samed Barut Deltagerne i Viareggio Cup er delt op i otte puljer med fire hold i hver, og de otte puljevindere går videre i turneringen sammen med de fire bedste toere. FC Nordsjælland er i gruppe 1 med følgende kampprogram: Mandag 3. februar kl. 15.00 mod Atalanta
Onsdag 5. februar kl. 20.00 mod Club Guarani fra Paraguay
Fredag 7. februar kl. 15.00 mod udvalgt hold fra hele Serie D i Italien. Hvis det lykkes FCN at komme videre fra gruppen, skal holdet spille igen tirsdag 11. februar. U/19 cheftræner Peter Feher står som ansvarlig for holdet ved Viareggio Cup, og han er optimistisk: – Selvfølgelig satser vi på at komme videre fra gruppen. Vi har erfaringer fra de tidligere gange, vi har været med i turneringen og ved, hvad der venter os. Vores fordel kan blive, at alle i vores trup kender klubbens spillestil og derfor hurtigt kan finde sammen som hold, siger Peter Feher. FCN rejser til Italien på lørdag 1. februar.