Thychosen vild med udviklingen

Kategorier

Thychosen vild med udviklingen

Den offensive spiller kunne fra dag et mærke en stor forskel på niveauet, da han skiftede til FC Nordsjælland.

21-årige Oliver Thychosen skiftede i sommer Vejle Boldklubs trygge rammer ud med FC Nordsjælland, og selvom det stadig handler om tilvænning, har han været glad for sin start i klubben. – Starten var rigtig positiv. At komme fra et lavere niveau til en Superliga-klub kræver tilvænning, for man kan godt mærke at forventninger her i klubben er noget større end hvad jeg har været vant til. Jeg føler, FCN har etableret sig som en topklub på mange områder, og det betyder også større forventninger, hvilket vi da også mærkede ret kontant, da vi ikke fik de bedste resultater starten, fortæller Thychosen. Efter en overbevisende opstart blev det til en hel del spilletid, og Thychosen kunne mærke fremgang i kampene. – Det var spændende at komme til klubben, og jeg havde selv en god start, hvor jeg virkelig lærte en masse ting fra dygtige spillere og trænere. Man tilpasser sig hele tiden niveauet; det hele går hurtigere og udviklingen kommer dermed også hurtigere end jeg har prøvet før, og det er super positivt at mærke på ens egen krop, at man bliver bedre, siger Thychosen som mandag kan se frem til U/21-landsholdets tur til Tyrkiet. – Det bliver fedt, Man vil altid gerne ind og vise sig omkring landsholdene og ni dage til Tyrkiet, hvor jeg skal vise mig frem under lidt bedre vejr, bliver kanon. Det kan blive et godt mentalt afbræk fra en kold opstart herhjemme, slutter offensivspilleren, som i øvrigt har fødselsdag i dag.