Thychosen scorede igen for U/21 landsholdet

Kategorier


Oliver Thychosen viste igen sin målfarlighed på U/21 landsholdet. (Foto: Boesenfoto.dk)

Thychosen scorede igen for U/21 landsholdet

Tre FCN-spillere med fra start, da Danmarks U/21 landshold spillede 1-1 mod Singapores A-landshold

Danmarks U/21 landshold spillede i eftermiddag sin sidste kamp under træningslejren i Tyrkiet, og ligesom i den første kamp viste FCN-angriber Oliver Thychosen sin målfarlighed med en flot træffer. Oliver Thychosen udlignede til 1-1 kort før pausen, og det blev også resultatet af kampen. Dermed noterede Oliver Thychosen sig for sin andet mål på turen, idet den hurtige FCN-angriber også scorede Danmarks andet mål i 2-1 sejren over Admira Wacker i fredags. Se Oliver Thychosens scoring ved at klikke HER Alle tre FCN-spillere, målmand David Jensen, Pascal Gregor og Oliver Thychosen startede på banen mod Singapores A-landshold. Og mens både Oliver Thychosen og Pascal Gregor også var med i turens første kamp, var det debut i U/21 sammenhæng for målmand David Jensen. Så selv om det ikke var en officiel U/21 landskamp fik David Jensen kamptid på det eneste ungdomslandshold, som han manglede i samlingen. Næste opgave for U/21 landsholdet gælder vigtige point i EM-kvalifikationen, når Danmark onsdag 5. marts spiller mod Estland i Farum Park. Se referatet fra U/21 landsholdets kamp mod Singapore på dbu.dk ved at klikke HER Hør også U/21 landstræner Jess Thorups kommentarer HER