Stryger bedst i Yo-Yo testen

Kategorier

Stryger bedst i Yo-Yo testen

Traditionen tro bød første træning på Yo-Yo test af spillerne, for at kunne vurdere om spillerne har holdt formen ved lige.

– Hvis man gerne vil sammenligne fra år til år, så er man nød til at lave den samme test, og yderligere ligger testen altid på den første dag hvor spillerne møder ind, det er for at se hvor de er i forhold til deres ferie-træning. Hvis de kommer ind og ikke har holdt formen ved lige, så er vi nød til at justere i opstartsprogrammet. Men det så umiddelbart fornuftigt ud, så fællesnævneren er at alle har præsteret det de skulle, fortæller fysisketræner Mathias Zangenberg. Jens Stryger Larsen var den spiller som havde holdt formen bedst ved lige, og sluttede som sidste mand i testen på niveau 23,1, godt forfulgt af Joshua John, Kim Aabech, Kristian Lindberg og Emiliano Marcondes. – Jeg har gjort mit for at holde formen ved lige i ferien, og det betyder noget for mig at gøre det så godt som muligt i de tests som vi har her på holdet, så det var dejligt at formen var nogenlunde på plads, fortæller Jens Stryger Larsen. Du kan se og høre mere fra både Stryger og Zangenberg i videoen ovenfor.
Mathias Zangenberg betragter spillerne under Yo-Yo testen – foto: fcn.dk