Michael Jakobsen skifter til Esbjerg fB

Kategorier


Michael Jakobsen blev kastet for Hulk allerede fra starten af sin ankomst til Nordsjælland – foto: Boesenfoto.dk

Michael Jakobsen skifter til Esbjerg fB

I juni skiftede Michael Jakobsen den hvide FCK-trøje ud med FC Nordsjællands røde ditto og efter 19 kampe med tigeren på brystet er tiden nu inde til at skifte lejeaftalen ud med en permanent, i Esbjerg.

Bestyrelsesformand og agerende sportsdirektør Allan K. Pedersen fortæller: – Michael kom til i en periode med skader, hvor vi også manglede lidt rutine i forsvaret. Han har gjort en rigtig god og professionel indsats, men vi vidste også, at det ikke ville blive til en forlængelse af lejekontrakten. – Vi har været i tæt dialog med FC København, og da vi har fokus på at tilpasse truppen til et relativt kort forår og samtidig har fået kørt de unge endnu bedre ind, var vi positive omkring mulighederne for et skifte. Også for Michaels skyld, da han med Esbjerg-kontrakten har fundet en mere permanent løsning. – Vi ønsker Michael alt held og lykke og glæder os til at mødes allerede i forårets første Superligakamp i Esbjerg. Michael Jakobsen nåede at spille 19 kampe for FC Nordsjælland, heraf 13 i Superligaen.