Ekstra Bladet Skolefinaler i Farum Park

Kategorier


Farum Park bliver ramme om en stribe spændende arrangementer i foråret.

Ekstra Bladet Skolefinaler i Farum Park

Onsdag 9. april bliver Farum Park ramme om finalerne i Ekstra Bladets skoleturnering

Som et led i strategien om at blive et centrum for ungdomsfodbold og talentarbejde arbejdes der i FC Nordsjælland hele tiden på at optimere organisation og faciliteter i en retning, der gør Farum Park og FC Nordsjælland endnu mere interessant for unge fodboldinteresserede. Tidligere er det blevet annoncereret, at DBU Sjælland i maj afholder alle ungdomspokalfinaler i Farum Park, i juni afholder DBU de landsdækkende pokalfinaler for U/17 og U/19 samme sted, hvor også U21-landsholdet spiller kvalifikationskamp i marts. Til den række af arrangementer for nogle af de bedste danske ungdomsspillere kan vi nu lægge Ekstra Bladets traditionsrige skolefinaler, som afholdes i april. Bestyrelsesformand Allan K. Pedersen udtaler: – Vi ser FC Nordsjælland som et center for ungdomsfodbold og talentarbejde, og vi arbejder hele tiden på at udvikle os i en retning, hvor Farum Park er et naturligt samlingspunkt for ungdomsfodbolden. – Vi har tidligere annonceret at Farum Park i første halvdel af 2014 vil danne ramme for alle DBU Sjællands pokalfinaler for ungdom, at DBU’s landsdækkende pokalfinaler for U/17 og U/19 afholdes her og at U/21-landsholdet i marts spiller kvalifikationskamp i Farum Park. Med april-finalerne i den traditionsfulde og landsdækkende skolefodboldturnering tager vi endnu et skridt på vejen mod at blive samlingspunkt for talent- og ungdomsfodbold. – Vi har i mange år arbejdet fokuseret med faciliteterne i Farum Park og med banen, som giver en unik mulighed for at kunne spille på samme underlag med gode forhold hele året rundt – og flere kampe samme dag. Vi håber på, at rigtig mange tilskuere vil komme og bakke op om både pokalfinaler, U/21-landsholdet og finalerne i skolefodbold-turneringen. Arrangementerne afvikles som følger:

5. marts: U/21 landskamp DK-Estland EM-kval.
9. april: Ekstra Bladets skolefinaler
24. maj: DBU Sjællands Ungdomspokalfinaler
28. juni: DBU’s pokalfinaler for U/17 og U/19