Vinderne af julekalenderen er fundet

Kategorier

Vinderne af julekalenderen er fundet

Der var skarp konkurrence om at vide mest om FC Nordsjælland-spillerne, og mange viste stor viden. Én fan viste sig dog at have unik viden om spillerne.

Hver dag i december måned har der været et spørgsmål fra en spiller med tre svarmuligheder, og der var gode præmier på højkant. Verdens Bedste Fodboldrejse med Oddset, en VIP-oplevelse i Farum Park, og gavekort til FCN-Shoppen. Rigtig mange har fulgt med og afgivet deres svar på Facebook, men Patrick Flink Leager viste sig som den skarpeste af alle, da han kun svarede forkert på et spørgsmål. Patrick Leager kunne ikke svaret på AC’s favorit klub i England. Det gjorde dog ikke det helt store, da kun et forkert svar gav sejren og en tur med Verdens Bedste Fodboldrejse med Oddset. Det var så tæt at der måtte lodtrækning til de næste pladser. Nummer 2 blev Peter Bjarnum og nummer 3 blev Oskar Birger Jensen. Rebecca Gylmer blev nummer 4 og Frank Korsholm nummer fem. Lene Hansen, Anders G. Søndergaard, Lasse August Søndergaard og Sarah Scannel kom på de efterfølgende pladser, og kan derfor også se frem til en lille gave fra FCN Shoppen. Alle vinderne bedes kontakte FCN på info@fcn.dk.