Farum Park er klar til kamp

Kategorier

Farum Park er klar til kamp

Fredag middag gennemførte FC Nordsjælland og Furesø Kommune et sikkerhedstjek i Farum Park, og status er, at alt er klappet og klar til aftenens Superligakamp mod OB kl. 18:30.

Alle systemer er tjekket igennem og alt er klar til at huse både tilskuere, de forventede 600 VIP-gæster i loungerne, medier, dommere og de to hold. Vinden er tillige blevet målt både i banehøjde og på tribunerne, og efter forholdene er der midt på dagen godt med læ begge steder. Vinden er således kl. 12:30 målt til mellem 6 og 9 meter i sekundet på tribuner og bane. Kampen spilles kl. 18:30, Farum Park og boderne åbner allerede kl. 17:30. Har du endnu ikke sikret dig billet til årets sidste kamp og den store Gaveregn KLIK HER, kan du gøre det nu via billetter.fcn.dk. Du kan sikre billet til kampen online HER