Truppen til kampen mod AaB

Kategorier

Truppen til kampen mod AaB

Efter 14 dages landskampspause er det igen blevet tid til Superliga-fodbold for FC Nordsjælland.

Mandag klokken 19.00 spiller FCN mod rækkens nummer to, AaB. Nordjyderne har været godt spillende over længere tid, og der venter uden tvivl FC Nordsjælland en svær opgave i det nordjyske. AaB har ikke tabt på hjemmebane siden FC Nordsjælland sidste gang var på besøg i april måned. Her vandt FCN 1-0 på et selvmål. – AaB er et hold som har imponeret mig, og jeg kan virkelig godt lide at se dem spille. Det bliver en svær kamp, for de er godt kørende. Men vi har også leveret en god periode med mange point og har udviklet os, så det bliver en kamp om bolden, og vi kommer for at gå efter sejren, fortæller Kasper Hjulmand inden opgøret. Til opgøret i Aalborg må Jens Stryger Larsen blive hjemme med karantæne, mens Søren Christensen, Uffe Bech, Kasper Lorentzen, Nicolai Johannessen, Oliver Thychosen og Andreas Laudrup sidder ude med skader. 20-mandstruppen til AaB-kampen indeholder to spillere, som hvis de kommer på banen, kan få debut for FC Nordsjælland. Hakan Redzep og Nicklas Mouritsen har begge deres første Superliga-kamp til gode. Redzep har været en del af Superliga-truppen siden sommer, og dækker flere af de offensive pladser. Nicklas Mouritsen er stadig U/19-spiller, og er en offensivt indstillet back. Kampen bliver sendt på TV3 Sport 1, og der er kickoff kl.19.00. Hvis ikke du har kanalen kan du blive opdateret på FC Nordsjællands Facebook eller Twitter side. Truppen til kampen på udebane mod AaB, mandag den 25.november kl.19.00: 28. David Jensen
35. Martin Hansen
2. Michael Jakobsen
5. Anders “AC” Christiansen
6. Lasse Petry
7. Nicolai Stokholm
8. Patrick Mtiliga
9. Kim Aabech
10. Martin Vingaard
11. Morten Nordstrand
12. Joshua John
21. Ivan Runje
23. Mario Ticinovic
25. Bassel Jradi
27. Pascal Gregor
29. Andreas Maxsø
33. Hakan Redzep
34. Emiliano Marcondes
36. Kristian Lindberg
39. Nicklas Mouritsen