Officielle Superliga hashtags på Twitter

Kategorier


Du kan følge FC Nordsjælland på Twitter og blive opdateret på alle nyheder omkring klubben – foto: fcn.dk

Officielle Superliga hashtags på Twitter

Når FC Nordsjælland i weekenden møder SønderjyskE, kan du følge Superligaen på de nye officielle hashtags – alle relevante kampinformationer bliver fremover samlet under ét #.

Er du bruger af det sociale netværk Twitter, så er der gode nyheder på vej. Fremover vil de danske Superliga-klubber nemlig bruge de samme hashtags til kampe. Dermed behøver du ikke længere lede efter kampinformationer forskellige steder på Twitter. Alle Superliga-kampes officielle tweets vil fremover benytte klubbernes forkortelser i deres hashtags – hjemmeholdendes forkortelser vil stå først. Lørdagens hjemmekamp mod SønderjyskE vil således være at finde under #FCNSJE. Det er divisionsforeningen, som står bag de nye hashtags, og de vil også tweete relevante informationer ud før hver kamp. Derudover vil de også svare på udvalgte spørgsmål fra fans. Du er også meget velkommen til at benytte dig af de nye hashtags, hvis du har noget på hjertet både før, under eller efter FCN’s kampe. De bedste tweets vil komme på storskærmen når FC Nordsjælland spiller hjemme i Farum Park. Du kan finde FC Nordsjællands Twitter-profil HER. FC Nordsjælland gør brug af følgende hasttags: #FCNordsjælland
#FCNordsjaelland Den kommende rundes superligakampe finder du under: #VFFFCM – Viborg vs. FC Midtjylland. #FCNSJE – FC Nordsjælland vs. SønderjyskE. #OBFCV – OB vs. FC Vestjælland. #EFBFCK – Esbjerg fB – vs. FC København. #BIFAGF – Brøndby vs. AGF. #RFCAAB – Randers FC vs. AaB.