FC Nordsjælland hjælper Unicef

Kategorier

x

FC Nordsjælland hjælper Unicef

Socialt ansvar er en del af FCN’s DNA og derfor støttes UNICEF’s arbejde i de katastroferamte områder af Filippinerne

Administrerende direktør Ole Palmå fortæller: – Socialt ansvar er en del af FCN’s DNA og derfor har vi reageret positivt på en forespørgsel fra UNICEF, der har brug for opbakning til organisationens hjælpearbejde i de katastroferamte områder af Filippinerne. Vi bidrager selv og håber at klubbens interessenter også vil give et bidrag til det store arbejde, UNICEF gør for at hjælpe mennesker i en virkelig katastrofal situation. UNICEF Danmarks generalsekretær Steen M. Andersen fortæller: – Når en katastrofe som den her rammer, bliver hverdagen for tusindvis af børn og familier slået i stykker fra den ene dag til den anden. Over 4 millioner børn er påvirket af supertyfonens ødelæggelser, og der er et akut behov for helt basal nødhjælp som rent vand, medicin og tæpper. Vi har brug for, at så mange som muligt bakker op om indsatsen, og derfor er vi glade for FC Nordsjællands vilje til at hjælpe.  UNICEFs førsteprioritet lige nu er at sikre livreddende nødhjælp til de ramte børn og familier i form af medicin, børneernæring, telte, tæpper, rent drikkevand og hygiejneartikler såsom håndsæbe til at forebygge epidemier. UNICEF har medarbejdere og akutte nødhjælpsforsyninger i området, og mere nødhjælp sendes løbende af sted fra UNICEF Supply Division i København. Der er et kæmpe stort behov for yderligere støtte, som du kan bidrage til på følgende måder:

  • SMS alarm til 1919 og støt med 150 kr.
  • Ring 90 5656 99 og støt med 150 kr.
  • Giv et bidrag på http://unicef.dk/tyfon