AC fuldt ud med i træningen igen

Kategorier

AC fuldt ud med i træningen igen

– Jeg håber selvfølgelig at være klar til den vigtige kamp mod SønderjyskE på lørdag, lyder det fra Anders “AC” Christiansen efter dagens træning.

Anders AC Christiansen måtte allerede i første halvleg udgå af lørdagens kamp mod FC København i Parken. Efter et par dage med træning for sig selv og behandling trænede den unge all-round spiller dog fuldt med onsdag, og han ser allerede nu frem mod lørdagens opgør i Farum Park mod SønderjyskE. – Jeg gik ud med en øm lyske og har siden fået noget behandling og selvtrænet. Det har virket så godt, at jeg i dag trænede fuldt med og her efter træningen føles det rigtig godt. Jeg håber selvfølgelig at være klar til den vigtige kamp mod SønderjyskE på lørdag, lyder det optimistiske budskab. – Vi har været inde i en rigtig god stime op til FCK-kampen, hvor vi havde 6 kampe med 5 sejre og en enkelt uafgjort. Vi har derfor relativt hurtigt kunne ryste nederlaget af os, og selvtilliden og stemningen i truppen er rigtig god. – Vi skal fortsætte hvor vi slap før kampen mod FCK, og vi ved at der skal kæmpes hårdt for hver eneste bold i hver eneste kamp. Det er den indstilling plus bedre og bedre kvalitet i spillet, der har givet os resultaterne og man kan mærke, at alle er sultne for at komme videre. Superligaen er så tæt, at vi ved, hver enkelt kamp betyder noget, så det er på ingen måde svært at motivere sig. – Sådan er det også på lørdag, hvor vores fokus er, at bygge videre på spillet og på indsatsen fra oktober-stimen, runder AC af. Kampen mod SønderjyskE spilles lørdag kl. 17:00 i Farum Park. Du kan allerede nu købe og printe din billet HER: