Værd at vide før dagens kamp mod FCM

Kategorier


FCN-keeper Martin Hansen har holdt rent bur i to af de seneste tre Superligakampe. (Foto: Boesenfoto.dk)

Værd at vide før dagens kamp mod FCM

FC Nordsjælland spiller i dag lørdag kl. 17.00 mod FCM i Farum Park, og her er lidt statistiske vinkler på den kamp

VIDSTE DU AT… …FCN og FCM har mødt hinanden 34 gange i Superligaen. FCN har kun 6 sejre, 12 kampe er endt uafgjort, mens FCM har vundet 16 gange. Kun 13 af disse kampe er spillet i Farum Park, og her er statistikken i favør af FC Nordsjælland med 5 sejre, mens 4 kampe er endt uafgjort, og FCM har sejret 4 gange. …med 1-0 sejren i Århus over AGF fik FCN-keeper Martin Hansen sit 2. clean sheet i Superligaen. Martin Hansen bidrog selv meget stærkt med en mirakelredning et kvarter før tid. Han holdt også nullet i pokalkampen i Næsby og den efterfølgende Superligakamp mod Randers, så der er inden kampene mod FCM kun scoret 1 gang hos Martin Hansen i de fire seneste kampe. …Anders ”AC” Christiansen med sin kampafgørende træffer mod AGF kom op på 8 Superligamål i alt i karrieren, ligeligt fordelt med 4 for Lyngby og 4 for FCN. ”AC” har også scoret for begge klubber mod netop AGF. ……FC Midtjyllands Danny Olsen spillede for FCN fra januar 2006 til januar 2007, og på det år spillede 29 kampe og scorede 11 mål. Ugens to kampe mod FCM bliver imidlertid  de sidste gange, Danny Olsen gæster Farum Park forklædt som ulv, for til nytår skifter han til AGF. …FCN og FCM mødes igen til pokalkamp på onsdag 30. oktober kl. 18.15 i Farum Park. Det er en ottendedelsfinale i DBU Pokalen og det er femte sæson i træk, at FCN møder netop FCM i pokalturneringen. Både i 2010 og 2011 vandt tigrene pokalfinalen i Parken over de midtjyske ulve. …ingen af de to klubber har spillere i karantæne. Hos FCN kan anfører Nicolai Stokholm og midterforsvarer Michael Jakobsen vende retur efter en dag i straffeboksen, og det samme kan Izunna for FCM.