Uffe Bech ude igen

Kategorier


Uffe Bech her i aktion mod Brøndby IF – foto: Boesenfoto.dk

Uffe Bech ude igen

FC Nordsjællands kreative offensivspiller Uffe Bech kan se frem til en ny kamppause.

Det er konklusionen på de undersøgelser, der er foretaget efter en situation i kampen mod Brøndby IF, hvor Bech desværre blev skadet igen. Cheffysioterapeut Hans Ørting udtaler: – Efter kampen mod Brøndby mærkede Uffe Bech ømhed i knæet og efterfølgende undersøgelser viser desværre, at han ikke undgår en ny pause med behandling og genoptræning. Med kun halvanden måned igen må vi påregne, at Uffe ikke kommer til at spille flere kampe i efteråret. Uffe Bech selv er naturligvis voldsomt ærgerlig over situationen: – Jeg har glædet mig helt vanvittigt til at spille igen og er utroligt ked af, at jeg nu igen skal igennem endnu en pause. Det er lidt uoverskueligt lige nu, og jeg skal have lidt tid til at sluge den her, men jeg vil gøre alt for at komme tilbage for fuld kraft, lyder det kort fra Uffe Bech.