U/17 mistede sejren i tillægstiden

Kategorier


FCN U/16 skal i dag tirsdag spille ude mod HB Køge kl. 18.30

U/17 mistede sejren i tillægstiden

FC Nordsjællands U/17 Ligamandskab førte 2-0 ved pausen i Silkeborg, der fik udlignet til 2-2 lige til sidst

FC Nordsjællands U/17 spillere ærgrede sig voldsomt, da der lørdag blev fløjtet af for Ligakampen i Silkeborg. Længe lignede det tre point til de unge tigre, men på et mål godt et minut inde i tillægstiden lykkedes det hjemmeholdet at udligne til 2-2. Det var ekstra bittert, da FCN havde fortjent sejren på en flot 1. halvleg, hvor holdet fik de fysisk stærkere midtjyder ud at løbe meget forgæves i boldsikre kombinationer. FCN spillede bolden hurtigt rundt og skabte chancer. Belønning kom også i form af to gode mål. 1-0 til FCN i det 11. minut ved Jakob Johansson og 2-0 i det 24. minut ved Martin Frese. En helt fortjent føring efter 1. halvleg, men desværre kunne FCN ikke holde samme standard efter pausen. Silkeborg fik en hurtig reducering i 2. halvleg, hvor FCN-forsvaret var uopmærksomt, og herefter kneb det med at holde samme tryk på hjemmeholdet som i 1. halvleg. FCN holdt dog fint stand i åbent spil, men Silkeborg var farlig i flere standardsituationer. Det var således også et hovedstød efter sn sådan, der gav 2-2 udligningen til allersidst. U/17 cheftræner Kasper Kurland vurderede kampen således: – Selv om vi er skuffede over, at vi ikke vandt den kamp, kan vi også glæde os over, at der var forbedringer i spillet, og vi er på rette vej. Der skal stadig lægges mere på fysisk, men det er en længere proces, siger Kasper Kurland. Næste opgave for både U/17 og U/19 Ligamandskabet er udekamp mod Lyngby på lørdag 26. oktober, men allerede i aften kl. 18.30 spiller U/16 ude mod HB Køge.