Tre FCN-spillere på landshold

Kategorier


Bassel Jradi er med i Danmarks U/21 landsholdstrup til de to vigtige EM kvalifikationskampe mod Slovenien og Rusland.

Tre FCN-spillere på landshold

Bassel Jradi er med på Danmarks U/21 landshold, mens Nicolai Johannessen og Kristian Lindberg repræsenterer FCN på U/20

Efter weekendens 11. spillerunde er der kamppause i Superligaen for at gøre plads for diverse landskampe. FCN sender tre spillere i national tjeneste. Det er Bassel Jradi på Danmarks U/21 landshold samt Nicolai Johannessen og Kristian Lindberg på U/20 landsholdet. Bassel Jradi varmede op til den opgave på fornemste vis med tre mål, da FC Nordsjællands reserver i går vandt 5-1 over HB Køges reserver i en træningskamp. For U/21 landsholdet er opgaven de to vigtige EM kvalifikationskampe mod Slovenien og Rusland. Holdet møder Slovenien fredag 11. oktober i Aalborg, og derefter går turen til Rusland, hvor der spilles tirsdag 15. oktober. Bassel Jradi er indtil videre noteret for to scoringer på Danmarks U/21 landshold. Nicolai Johannessen og Kristian Lindberg skal en tur til Vichy i Frankrig, hvor Danmark møder værtsnationen to gange i venskabslandskampe, der spilles fredag 11. oktober og søndag 13. oktober.