Superliga-spillerne deltog i akademi-træningen

Kategorier

Superliga-spillerne deltog i akademi-træningen

FCN Academy er en del FC Nordsjællands store talentfokus, og akademiet har været i gang i to år nu. Et af elementerne i akademi-elevernes uddannelse er ”Mesterlæren”, hvor Superliga-spillerne deler ud af deres erfaring.

Flere af Superliga-spillerne deltager i de unge akademi-elevers træning om morgenen, for at hjælpe med og give de unge talenter nogle de helt rigtige fif fra øverste hylde. – I Mesterlæren arbejder eleverne sammen med Superliga-spillerne, hvor de rutinerede spillere deler ud af deres erfaring, fortæller Akademi-ansvarlig Lars Hallengren. Kasper Lorentzen fortæller: – Det, at man som spiller skal coache de unge, er selvfølgelig helt anderledes, i og med at det plejer at være os der skal lære. På den måde er det en udfordring, men det er altid fedt at være med og utroligt, at se hvor meget de unge faktisk kan. Specielt deres boldomgang, som vi jo også træner hver dag, er jeg meget imponeret af, fortæller Kasper Lorentzen. Én af de mest rutinerede i FCN-truppen Patrick Mtiliga var også med til akademi-træningen. – Jeg synes det er en super god ide, det er en meget god måde at få nogle små fif til, hvordan man kan blive en bedre fodboldspiller, siger Mtiliga. Også hos akademi-eleverne er glæde over besøgene fra Superliga-truppen.

– Det er fedt, de kommer med nogle gode ting. Vi kan lære rigtig meget af dem, de har prøvet det på egen krop, fortæller Magnus, som til daglig går på FCN Akademiet. Du kan se mere om FCN Akademiet her.


Michael Jakobsen er igang med at give lidt instrukser til hvordan forsvarsspillerne skal angribe et indlæg – foto: fcn.dk