OG: Skal give alt hvad jeg har i mig

Kategorier

OG: Skal give alt hvad jeg har i mig

Oguzhan Aynaoglu er igen at finde på træningsbanen i Farum Park efter fire måneders skadespause.

Sidste sæson sluttede med spilletid i flere kampe for den unge kantspiller, men den nye sæson startede som et mareridt, problemer med lysken og hoften har holdt Oguzhan Aynaoglu ude med skade indtil for nylig. – Det er dejligt at være tilbage igen, det har været hårdt at sidde ude i fire måneder, men nu er jeg så småt ved at være tilbage. Jeg tager det stille og roligt og får bygget formen op, og så må vi se hvor meget det kan blive til. Jeg håber selvfølgelig på at få nogle kampe inden vi går på ferie igen, men det kan også være det bare bliver træning, fortæller ‘OG’. – Når man har siddet ude så længe, går det op for en, hvor meget man skal glæde sig over at kunne træne hver dag og spille kampe. Nu skal jeg bare give alt hvad jeg har, og arbejde hårdt, så må vi se om der bliver brug for mig her i efteråret, siger Aynaoglu. ‘OG’ spillede syv kampe i sidste sæson, og scorede sit først mål for FC Nordsjælland da OB blev sendt hjem med et 4-1 nederlag. Scoringen var en af de bedre i Farum Park i den sæson. Målet kan du se HER.
Aynaoglu er igen spilleklar efter sin skade – foto: fcn.dk