Ni FCN-spillere på de danske landshold

Kategorier


Pascal Gregor i kamp mod Mikkel Thygesen Brøndby i søndag, og nu har den unge FCN-forsvarer også fået valg til Danmarks U/20 landshold. (Foto: Boesenfoto.dk)

Ni FCN-spillere på de danske landshold

Pascal Gregor kan få debut i nationaldragten på Danmarks U/20 landshold i Frankrig

De næste ti dage er afsat til diverse landskampe rundt i Europa, og FCN har hele ni af klubbens mange unge talenter afsted i national tjeneste for Danmark. U/21 landsholdet skal spille mod Slovenien i Aalborg på fredag og rejser derefter til Rusland, som holdet møder tirsdag 15. oktober. Begge kampe gælder EM-kvalifikationen. I U/21 truppen er FCN repræsenteret af Bassel Jradi, der er noteret for seks kampe og to mål på U/21 landsholdet. U/20 landsholdet skal til Frankrig for at spille to venskabskampe mod værtsnationen fredag og søndag. Her havde Nicolai Johannessen og Kristian Lindberg fået valg til truppen i første omgang, og nu er også Pascal Gregor efterudtaget for sine gode præstationer på FC Nordsjællands Superligahold i de seneste kampe. For Pascal Gregor kan det blive debut i nationaldragten, da han aldrig har spillet en ungdomslandskamp tidligere. U/19 landsholdet er taget afsted til Israel for at spille 1. EM-kvalifikationsrunde, hvor Danmark møder Liechenstein, Israel og Italien i nævnte rækkefølge i dag på torsdag og på søndag. FCN har fire spillere i U/19 truppen. Det er Emiliano Marcondes, Mikkel Jensen, Johannes Ritter og Nicklas Mouritsen. Danmarks U/16 landshold spiller hjemme mod Østrig i i dag og på torsdag, og her har FC Nordsjælland Daniel Skov med i truppen.