Mange FCN-spillere i aktion på U-landsholdene

Kategorier


Nicklas Mouritsen til venstre blev Danmarks redningsmand, da han reddede på målstregen i sidste minut mod Italien og sammen med Emiliano Marcondes og Johannes Ritter var han med til at sikre den danske billet til Elite Round i en dramatisk kamp.

Mange FCN-spillere i aktion på U-landsholdene

Pascal Gregor fik debut i nationaldragten som en del af startopstillingen i begge U/20 landskampe. Nicklas Mouritsen blev redningsmand for U/19 mod Italien i Israel

Danmarks U/20 landshold spillede i weekenden to venskabskampe i Frankrig mod værtsnationen, og det blev til et smalt nederlag for danskerne både fredag og søndag. Den første kamp tabte Danmark med 2-3 og var i lange perioder hårdt presset, mens det rent spillemæssigt gik noget bedre i anden kamp, selv om den blev tabt med 1-2. Pascal Gregor var med i startopstillingen i begge kampe og fik således sin debut i nationaldragten i fredags, hvor han spillede fuld tid, mens det blev til godt en times spil for Pascal Gregor i søndags. De to øvrige FCN-spillere på U/20 landsholdet, Kristian Lindberg og Nicolai Johannessen, var også med fra start fredag, mens de begge søndag måtte vente til 2. halvleg med at komme på banen. Mens U/20 landsholdets to kampe i Frankrig var venskabslandskampe, gjalt det for U/19 landsholdet EM-kvalifikation ved de tre kampe i Israel. Efter solide sejre over Liechenstein og Israel tirsdag og torsdag i sidste uge, kunne Danmark sikre sig videre kvalifikation til Elite Round søndag, hvis kampen mod Italien ikke blev tabt med mere end to mål. Og resultatet blev lige akkurat en 2-0 sejr til Italien, der således ryger ud, mens Israel og Danmark går videre fra gruppen. Johannes Ritter og Emiliano Marcondes var med fra start, og Johannes Ritter spillede hele kampen, mens Emiliano Marcondes blev skiftet kort før tillægstiden, der blev unødigt spændende og dramatisk. Italien fik nemlig scoret til 2-0 i 87. minut, og så lagde italienerne naturligvis et gigantisk preas på det danske forsvar for at få det mål, der kunne sende italienerne videre og danskerne ud. Og i det spil blev FC Nordsjællands Nicklas Mouritsen redningsmanden for Danmark. I fjerde minuts tillægstid rullede bolden efter en italiensk afslutning på selve målstregen, hvor Nicklas Mouritsen fik sig kastet og sparket væk i allersidste øjeblik. Dermed sikrede Danmark pladsen i næste EM-kvalifikationsrunde, kaldet Elite Round i november. Udover Emiliano Marcondes, Johannes Ritter og Nicklas Mouritsen er FCN også repræsenteret ved Mikkel Jensen i U/20 landsholdstruppen, men han kom ikke på banen mod Italien. På U/21 landsholdet er FCN repræsenteret med Bassel Jradi, men han fik ikke spilletid i fredagens landskamp men har chancen igen i morgen tirsdag i Rusland.