Fire FCN-spillere fik fuld tid på U/19 landsholdet

Kategorier


Johannes Ritter spillede hele kampen på Danmarks U/19 landshold ligesom også klubkammeraterne Emiliano Marcondes, Mikkel Jensen og Nicklas Mouritsen gjorde.

Fire FCN-spillere fik fuld tid på U/19 landsholdet

Danmark vandt 2-0 over Liechenstein i den vigtige EM kval. kamp for U/19 i Israel

Der var total dominans af FCN-talenter, da Danmark i aftes indledte EM kvalifikationen i Israel med en sejr på 2-0 over Liechenstein. Hele fire spillere havde FCN i startopstilklingen, og de fik alle samtlige 90 minutter på banen. U/19 træner Bent Christensen Arensøe stillede fra start med Emiliano Marcondes, Mikkel Jensen, Johannes Ritter og Nicklas Mouritsen fra FCN, samt to spillere fra FCK og Esbjerg, og en enkelt fra hver af klubberne: Randers, Brøndby og AGF. Danmark havde chancer til en del flere end de to mål, det blev til, men sejren var det vigtigste mod en meget defensivt orienteret modstander. Danmark, Liechenstein, Italien og Israel er samlet i Israel hvor alle møder alle i 1. EM kvalifikationsrunde for U/19 landshold, og på torsdag kl. 18.00 dansk tid møder danskerne i næste kamp værtsnationen. Israel vandt sin første kamp mod Italien med 2-0. Danmarks kamp mod Israel kan følges via følgende link: http://www.ustream.tv/embed/13557751 Danmark U/16 landshold spillede også i aftes og vandt 2-0 over Østrig i en venskabslandskamp i Nykøbing. Her spillede FC Nordsjællands Daniel Skov 1. halvleg og fik således sin debut i nationaldragten.