Uffe Bech og Søren C. tilbage på træningsbanen

Kategorier

Uffe Bech og Søren C. tilbage på træningsbanen

De to FCN-spillere er igen at finde på træningsbanen blandt de andre holdkammerater.

Det er ved at være noget tid siden Søren Christensen og Uffe Bech sidst har trænet med resten af FC Nordsjælland-holdet i Farum Park. Det sidste lange stykke tid har de begge arbejde hårdt udenfor banen for at blive klar efter deres skader. – Det er hårdt at sidde ude, og jeg er rigtig glad for at være tilbage, fortæller Søren Christensen og bliver suppleret af Uffe Bech. – Jeg er helt sindsyg glad for at kunne træne igen på banen, selvom det i dag, er første gang med pasningsøvelser, så er det bare fedt at være tilbage blandt de andre, siger Uffe Bech. Begge de to spillere træner stadig efter deres genoptræningsforløb, og præcis hvornår der igen kan spilles kampe afhænger af hvordan de to forløb går. – Det er vigtigt at man er tålmodig og at man lytter til sin krop. Det kan godt være at man ikke lige nu mærker noget, men der kan komme en reaktion når man har været ude i så lang tid. Så jeg forsøger at være tålmodig, selvom jeg ikke er så god til det, fordi jeg vil virkelig gerne tilbage nu. Det er for lang tid jeg har været ude og jeg savner at spille med drengene og foran vores fans, siger Søren Christensen. Du kan høre mere fra Søren Christensen og Uffe Bech i videoen ovenfor.