Truppen til SønderjyskE kampen

Kategorier

Truppen til SønderjyskE kampen

De spillere, som skal forsøge at hente tre point mod SønderjyskE søndag, er blevet udtaget.

FC Nordsjælland befinder sig på Superligaens sidsteplads, en placering som langt fra giver smil på læben i klubben, men det er dog ikke sådan, at Kasper Hjulmand og co. går dagligt og skæver til stillingen i ligaen. – Det er meget sjældent, at vi bruger tabellen, hverken når du er nummer 1, midt i tabellen eller ligger i bunden, som motivation. Vi kigger først og fremmest på vores spil, på de ting som fungerer og de ting som ikke fungerer. Lige nu er det primært det, at vi har tabt flere kampe, og det går os selvfølgelig på, for det har vi ikke prøvet før, med de spillere vi har i truppen. Det skal omsættes til noget indædthed og noget ekstra vilje, siger Kasper Hjulmand og ser gode muligheder for at gøre fremskridt i ligaen med en sejr. – Der er ingen tvivl om, at vi har kniven for struben, vi spiller mod SønderjyskE, som vi kan indhente i tabellen. Vi kan tage et ekstra skridt søndag ved at få en sejr, og det er det, vi går efter i kampen. Men vi skal huske på at vi med vores eget spil, og glæde ved at spille, kan gøre en forskel, fortæller Kasper Hjulmand. Til søndagens kamp er Søren Christensen igen at finde i truppen efter en længere pause på sidelinjen. ‘SC’ kan få sin første minutter i dette års Superliga, hvis han kommer på banen. Truppen til kampen mod SønderjyskE i Haderslev søndag den 22.september kl.14.00: 28. David Jensen
35. Martin Hansen
2. Michael Jakobsen
5. Anders ‘AC’ Christiansen
6. Lasse Petry
7. Nicolai Stokholm
8. Patrick Mtiliga
10. Martin Vingaard
11. Morten Nordstrand
12 Joshua John
15. Jens Stryger Larsen
17. Søren Christensen
21. Ivan Runje
23. Mario Ticinovic
24. Kamal Issah
25. Bassel Jradi
27. Pascal Gregor
29. Andreas Maxsø
34. Emiliano Marcondes
36. Kristian Lindberg